Dansk, Idéer, Litteratur, Skriftlig dansk

Pesten i Bergamo – arbejdsspørgsmål og opgaver

Arbejdsspørgsmål og opgaver til “Pesten i Bergamo” | JP Jacobsens novelle fortæller historien om et fuldstændigt sammenbrud af fornuft og moral i kølvandet på en samfundsomstyrtende sygdomskatastrofe. I dette indlæg har jeg samlet idéer til et forløb om JP Jacobsen og pest i litteraturen. Alle arbejdsspørgsmål, opgaver og muligheder for perspektivering er udarbejdet i et format der lægger op til selvstudie og fjernundervisning.

Hele novellen fra samlingen Mogens og andre noveller (1882) er tilgængelig på kalliope.dk. Derudover kan du finde en lydindspilning er novellen i denne udsendelse på den2radio.dk. Eller du kan lytte til Rikke Tranberg Madsen fra Greve Gymnasium, som læser teksten med ordforklaringer lige her:

Opgaverne er baseret på Sugata Mitras Self-Organizing Learning Environments. Du kan se mere om principperne bag i Mitras superinspirerende TEDTalk “Build a School in the Cloud” nedenfor. Den grundlæggende idé er, at underviseren stiller store spørgsmål, som eleverne finder svar på vha. internettet.

Self-Organizxing Learning Environments med Sugata Mitra

Tak til Niels Kristian Holm, Tomas Nielsen, Bjarne Ove Hansen og Anita Bach Danielsen for gode indspark til relevant kontekst. Læg gerne en kommentar nederst på siden, hvis du har idéer til andre relevante tekster og opgaver.

Skiftende verdensbilleder

Ærkenaturalisten JP Jacobsen hører til blandt dem Georg Brandes kalder “det moderne gennembruds mænd”. Gennem hele sit forfatterskab er Jacobsen stærkt inspireret af naturvidenskab og darwinismens teorier om evolution og naturlig udvælgelse. Med oversættelsen af Charles Darwins hovedværk On the Origin of Species (1859) bringer Jacobsen evolutionsteorien til Danmark og baner vejen for den omfattende religionskritik der kendetegner slutningen af 1800-tallet.

JP Jacobsen læser Pesten i Bergamo.
Litterær salon: JP Jacobsen læser op af novellen “Pesten i Bergamo”. Blandt publikum ses PS Krøyer og Georg Brandes (1882)

Det er netop i det lys “Pesten i Bergamo” skal læses. Novellen beskriver sammenbruddet af det vertikale – religiøst forankrede – verdensbillede i mødet med en biologisk modstander. I takt med at pesten breder sig tømmer JP Jacobsen gradvist religionen for indhold. Menneskets dyriske sider bryder frem og kristendommen indeholder kun et tomt håb om frelse.

Opgave 1: Religionskritik og det moderne gennembrud

Det store spørgsmål: Hvilken betydning havde evolutionsteorien på religions- og menneskesyn i perioden omkring det moderne gennembrud?
  1. Begynd med at læse om det moderne gennembrud og JP Jacobsen i Litteraturens veje. (Eller brug en anden portal du har adgang til).
  2. Find eksempler på religionskritik i litterære værker fra perioden.
  3. Lav en powerpoint-præsentation med dine resultater.

Pest og epidemier i litteraturen

I 1300-tallet skaber pesten ravage i det meste af den kendte verden. Nye tiltag må bruges for at standse sygdommen. Og dermed lægger pesten grunden til en ny verdensorden med mange af de styreformer vi kender i dag. Pestepidemier er dog ikke et fænomen, som kun hører til i middelalderen. I 1711 dør f.eks. en tredjedel af Københavns befolkning efter et udbrud af sygdommen. På faktalink.dk finder du et hav af baggrundsmateriale om den sorte død. Derudover har Danmarks Radio en hel temaside om pestudbruddet i København i 1711.

Pesten er en særdeles demokratisk sygdom. Den er en usynlig fjende som rammer og dræber uden hensyn til religion, socialklasse, magt eller økonomi. Derfor rammer store epidemier – som du kan læse i denne artikel på altinget.dk – ikke kun mennesker men også stater. Ikke mindst finder pesten vej ind i litteraturen, hvor den ofte ses som metafor for store samfundsomvæltninger og relaterede katastrofer.

“Pesten i Bergamo” sætter sygdommen i forbindelse med kampen mellem religion og evolution. I Dværgen – Pär Lagerkvists store roman om ondskab – er pesten billede på krigens altødelæggende kraft. I efterkrigstiden skildrer Albert Camus et pestudbrud i en algerisk landsby i et af eksistentialismens hovedværker. På dansk grund bruger Martin A. Hansens novelle “Offer” et pestudbrud som baggrund for sin undersøgelse af, hvordan almindelige mennesker begynder at handle som nazister.

Andet materiale som behandler pest og epidemier inkluderer:

Se også: Ondskabens Renæssance: Værklæsning af Pär Lagerkvists Dværgen

Opgave 2: Den sorte død

Arbejdsspørgsmål og opgaver: Hvilke konsekvenser havde pesten?
En pestlæge fra middelalderen. i 1300-tallet havde pesten – den sorte død – enorme konsekvenser og banede vejen for en helt ny verdensorden
Det store spørgsmål: Hvad er den sorte død og hvilke konsekvenser havde den for verden i 1300-tallet?
Opgaver
  1. Begynd på faktalinks side om Pesten – den sorte død og besvar spørgsmålet: Hvilke konsekvenser havde den sorte død i 1300-tallet?
  2. Brug resultaterne af din undersøgelse i indledningen og redegørelsen til en argumenterende artikel.

Om flagellanter og selvskade

arbejdsspørgsmål og opgaver: selvskade.
Unge, der skader sig selv kan føle, at selvskaden hjælper til at lindre deres problemer, og bringe en følelse af lettelse på kort sigt.

Handlingen “Pesten i Bergamo” bygger i høj grad på middelalderens religiøse verdensbillede. Derfor kan den godt være svær at forstå for moderne (sekulære) mennesker.

Især “korsdragerne” – de flagellanter (selvpiskere), som drager ind i byen og medfører det endelige værdisammenbrud – kan være svære at håndtere. Selvpiskning er en ekstrem religiøs praksis. Den bygger på den forestilling, at det syndige menneske må opnå tilgivelse fra Gud vha. bodshandlinger. Gennem selvafstraffelse viser flagellanterne, at de er åbne for at modtage Guds straf. På den måde kan selvpiskning måske sammenlignes med religionsudøvere, der ofrer dyr og afgrøder for at formilde gudernes vrede. Disse forestillinger opstår typisk i tider, hvor sygdom og katastrofer får mennesker til at føle sig magtesløse overfor udefrakommende begivenheder.

I nutiden kan man sammenligne flagellanternes handlinger med cutting. Altså tendensen til selvskade som mange udsatte unge benytter, som en kortvarig lindring af andre lidelser. Hjemmesiden headspace.dk har samlet en mængde information med myter og fakta vedrørende selvskade.

Opgave 3: Flagellanter og selvskade

Der store spørgsmål: Hvorfor ser nogle mennesker selvskade som et svar på deres problemer?
  1. Undersøg hvad og hvem flagellanter er? Hvorfor pisker de sig selv offentligt? Hvorfor er de særlig aktive i tiden omkring pestudbruddet i middelalderen?
  2. Læs om selvskade på hjemmesiden Headspace.dk – hvilke ligheder og forskelle er der mellem nutidens tendens til selvskade og de historiske flagellanter?

Opgave 4: Pesten er Bergamo

Det store spørgsmål: Hvilken sammenhæng er der mellem sygdom og religionskritik i JP Jacobsens novelle “Pesten i Bergamo”?

Arbejdet udføres i et chatrum eller videokonference

  1. Brug din viden om det moderne gennembrud, pest og selvskade i en analyse og fortolkning “Pesten i Bergamo”. Overvej bl.a.:
    1. Hvilken forskel er der på Gammel og Ny Bergamo?
    2. Hvordan reagerer folk i byerne på sygdommen?
    3. Hvordan beskrives korsdragerne? Og hvad er forskellen på dem og Bergamoborgerne?
  2. Diskuter uddraget fra “Pesten i Bergamo”. Hvad sker der? Hvilke konsekvenser har munkens tale? Hvorfor reagerer slagteren som han gør?

Saa prædikede han længe om Loven og Lovens Strænghed, om at hver Tøddel i den skulde opfyldes, og om at hver Overtrædelse, hvori de havde gjort sig skyldig, skulde regnes dem lige indtil Lod og til Unze. »Men Kristus er død for vore Synder, sige I, vi ere ikke mere under Loven. Men jeg siger Eder, at Helvede skal ikke blive bedraget for een af Eder og ikke een af Jærntænderne paa Helvedes Marterhjul skal gaa udenfor Eders Kjød. I stoler paa Golgathas Kors, kom, kom! kom at se det! jeg skal føre Jer lige til dets Fod. Det var en Fredag, som I vide, at de stødte ham ud igjennem en af deres Porte og lagde den tungeste Ende af et Kors paa hans Skuldre, og lod ham bære det til en gold og nøgen Lerbanke udenfor Byen, og de fulgte hobetals med og rørte Støvet med deres mange Fødder, saa der stod som en rød Sky der over Stedet.

Og de rev hans Klæder af ham og blottede hans Legeme, saaledes som Lovens Herrer lader en Misdæder blotte for Alles Blikke, at Alle kan se det Kjød, som skal overantvordes til Pine, og de slængte ham ned paa hans Kors at ligge, og strakte ham der paa og hug en Nagle af Jærn gjennem hver af hans modstridende Hænder og en Nagle gjennem hans korslagte Fødder, med Køller hug de Naglerne i lige til Hovedet.
Og de rejste Korset i et Hul i Jorden, men det vilde ikke staa fast og lige, og de rokkede det til og fra og drev Kiler og Pløkke ned rundt om det, og de, som gjorde det, slog deres Hatte ud, at Blodet fra hans Hænder ikke skulde dryppe dem i Øjnene. Og han deroppe saae ned for sig paa Soldaterne, som spillede om hans usyede Kjortel, og paa hele denne hujende Hob, som han led for, at den kunde frelses, og der var ikke et medlidende Øje i den hele Hob. Og de dernede saae igjen paa ham, som hang der lidende og svag, de saae paa det Brædt over hans Hoved, hvorpaa der var skrevet Jødernes Konge, og de spottede ham og raabte op til ham: »Du som nedbryder Templet og bygger det op paa tre Dage, frels nu Dig selv; er Du Guds Søn, da stig ned fra dette Kors.«
Da fortørnedes Guds højbaarne Søn i sit Sind, og saae de var ikke Frelse værd, de Hobe, der opfylder Jorden, og han rev sine Fødder ud over Naglens Hoved, og kan knytted sine Hænder om Hændernes Nagler og drog dem ud, saa Korsets Arme spændtes som en Bue, og han sprang ned paa Jorden og rev sin Kjortel til sig, saa Terningerne raslede nedover Golgathas Skrænt, og han slyngede den om sig med en Konges Vrede og foer op til Himlen. Og Korset stod tomt tilbage, og det store Forsoningens Værk blev aldrig fuldbragt. Der er ingen Mægler mellem Gud og os; der er ingen Jesus død for os paa Korset, der er ingen Jesus død for os paa Korset, der er ingen Jesus død for os paa Korset.«
Han tav.
Ved de sidste Ord havde han bøjet sig frem over Mængden og baade med Læber og Hænder ligesom kastet sit Udsagn ned over deres Hoveder, og der var gaaet en Stønnen af Angst igjennem Kirken, og i Krogene var de begyndt at hulke.
Da trængte Slagteren sig frem med opløftede, truende Hænder, bleg som et Lig, og han raabte: »Munk, Munk, vil Du nagle ham til Korset igjen, vil Du.« Og bagved ham lød det hvæsende hæst: »ja, ja, korsfæst, korsfæst ham!« Og fra alle Munde igjen truende, tryglende, rungede det i en Storm af Raab op imod Hvælvingerne: »korsfæst, korsfæst ham!« Og klart og lyst en enkelt bævende Røst: »korsfæst ham!« 
Men Munken saae ned over dette Flagr af opstrakte Hænder, mod disse fortrukne Ansigter, med de raabende Mundes mørke Aabninger, hvor Tandrækkerne lyste hvidt som Tænderne paa tirrede Rovdyr, og han bredte Armene i et Øjebliks Ekstase op mod Himlen og lo.

JP Jacobsen, “Pesten i bergamo” (1882)

Andre perspektiver: værklæsning og verdenslitteratur

Som vi allerede har set ovenfor byder begrebet pest på masser af muligheder i danskundervisningen. Pesten kan åbne for tematisk læsning eller fungere som rød tråd i periodelæsning fra det moderne gennembruds religionskritik til efterkrigstidens eksistentialisme.

Pesten danner dog også baggrund for klassiske værker og hele genrer. I Dekameron strander en gruppe rejsende på en kro under et pestudbrud – og fordriver tiden med at fortælle historer. Boccacios rammefortælling og antologi af historier danner baggrund for mange senere værker – ikke mindst Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen.

Derfor er selvfølgelig også oplagt at koble temaet til værklæsning og verdenslitteratur i oversættelse:

  • Dekameron af Giovanni Boccaccio
  • Kærlighed i koleraens tid af Gabriel García Márquez
  • Dværgen af Pär Lagerkvist
  • Troubadurens lærling af Ib Michael
  • Pesten af Albert Camus

PS | Jeg skrev engang opgave om “Pesten i Bergamo” i forbindelse med faget “Litteraturanalyse” på Aarhus Universitet. Opgaven med mine studentikose udgydelser kan findes her på siden under “Artikler & Essays” – måske kan det bruges til noget.

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

One thought on “Pesten i Bergamo – arbejdsspørgsmål og opgaver”

  1. A. Bo Andersen says:

    Fransk film: The Horseman on the Roof (la Hussard sure la Trout). Instruktør: Jean-Paul Rappenau. 1995. Dansk: Enten “Rytteren på Taget” eller: “Husaren på taget”. Tema: Krig og kærlighed i koleraens tid i 1832 i Provence, hvor italienske og østrigske interesser strides om magten – mens koleraen hærger. Heltinde: En ung Juliette Binoche. Helt: Olivier Martinez.

Leave a Reply

Your email address will not be published.