Ondskabens renæssance

Lagerkvist

Dansk A – Litteratur

Forløbet centreres omkring værklæsning af Pär Lagerkvists Dværgen (1944) med fokus på romanens karakterer og tematik. Derudover placeres romanen litteraturhistorisk med reference til skillelinjen mellem realisme og modernisme i mellemkrigstiden.

Centralt i værket står jeg-fortællerens gennemgribende ondskab og misantropi, en utroværdighed som bunder i manglende empati og nedsat evne til at aflæse menneskerne omkring ham samt udprægede brug af magt, manipulation og vold. Dværgen tager del i verden men betragter den udefra. Han er uforanderlig, mens verden omkring ham ændres. Ikke mindst er dværgen er et forkrøblet spejl af menneskets indre og muligvis en personifikation af fyrstens indre ondskab.

En anden vigtig del af behandlingen er at knytte romanen til den italienske/europæiske renæssance, humanismen og centrale idéhistoriske forestillinger vedrørende magt, ondskab og skyld. Her anskues Dværgen i et genreperspektiv som henholdsvis modernistisk roman, historisk roman og allegori over nazismen. I denne forbindelse diskuteres Lagerkvists roman ud fra værkets intertekstuelle referencer til Niccoló Machiavellis magtfilosofi, værker af Leonardo Da Vinci og Francesco Petrarca. Endelig perspektiveres til Peter Seebergs kortprosatekst “Den anatomiske tegning” fra novellesamlingen Rejsen til Ribe (1990).

Forløbet bygger videre på: Den upålidelige fortæller samt AT-forløbene Verdensbilleder og Det onde. Sideløbende med værklæsningen kører et forløb om modernismer og realismer i det 20. århundrede

Kernetekster

Lagerkvist, Pär. Dværgen. (1944). Dansklærerforeningen, 2000.
Machiavelli, Niccoló. “Kapitel 15: Om de ting, mennesker og især fyrster roses eller klandres for“; “Kapitel 16: Om gavmildhed og påholdenhed“; “Kapitel 17: Om grusomhed og barmhjertighed og om det er bedre at blive elsket end frygtet eller omvendt“; “Kaptitel 18: Hvordan fyrster bør holde ord” in Fyrsten. (1513) Gyldendal, 2016.
Olsson, Algulin et al. Litteraturens Historia i Sverige. (5. udgave) Nordstedts, 2009.
Seeberg, Peter. “Den anatomiske tegning” in Rejsen til Ribe. Gyldendal, 1990.

Sekundær materiale

Fibiger og Lütken: “Renæssancen” og “Mellemkrigstiden” in Litteraturens veje. Systime, 2005
Kristensen, Fibiger og Lütken, “Renæssancen” in Litteraturens huse. Systime, 2005.
Jorn, Ole. “Historisk efterskrift til Fyrsten” in Machiavelli, Fyrsten. Gyldendal, 2016.
Lagerkvist, Pär. “Ordkonst og Bildkonst”. Manifest, 1913.
Petracha,Francesco. Canzioniere Sonetter til Laura.
Da Vinci, Leonardo. “Den sidste nadver” (Maleri, 1495-98; Santa Maria della Gracie (Milano))
Da Vinci, Leonardo. “La Gioconda” (Mona Lisa) (Maleri, 1503.06; Louvre (Paris))
Da Vinci, Leonardo. “Madonna of the Yarnwinder / The Lansdowne Madonna”. (Maleri, 1499-1507; National Gallery of Scotland (Edinburgh))
Da Vinci, Leonardo. “Den vetruvianske mand” samt div. anatomiske tegninger

Billeder

Mona Lisa af Leonardo da Vinci

Madonna_of_the_Yarnwinder

Leonardo-da-Vinci-the-Anatomical-Artist5

Den vitruvianske mand af Leonardo da Vinci

Velázquez_–_Bufón_don_Sebastián_de_Morra_(Museo_del_Prado,_c._1645)

Comments are closed.