Dansk, Idéer, Litteratur

Digte i radioen – Turell, Tafdrup og Inger Christensen

Digte | Lyt med når 3 generationer af dansklærere: Kathrine Damsgaard, Morten Mølgaard Pedersen og Jens Folmer Jepsen taler om digte i programmet Småt op! på Radio4.

Digte - Dan Turell
Hør bl.a. digtet “Drivedage” fra DanTurell og Halfdan E albummet Telefon til afdøde

I denne udgave af Småt op! taler vi om Dan Turells “Drivedage”, som netop er udkommet albummet Telefon til afdøde (2019) med musik af Halfdan E.

At nærme sig ukendte digte

Programmets andet indslag, “Når jeg har set de tomme rum i huse”, er det første digt i udgivelsen af Inger Christensens efterladte værker Som var mit sind lidt græs der blev fortalt (2018).

Sidst – men ikke mindst – kaster vi et undersøgende blik på “Regn” fra Pia Tafdrups nye digtsamling Lyden af skyer (2020). Samlingen er den fjerde installation i Tafdrups serie om sanserne, som også indeholder: Synet af lys (2018), Lugten af sne (2016) og Smagen af stål (2014).

Se også: Analyse og nærlæsning af tekster

Mens du lytter til podcasten nederst på siden, kan du med fordel nyde Dan Turells digt:

DRIVEDAGE

Disse drive-dage, datter
Det er som små søer at svømme i
med stillestående vand –
Som en bog med hvide lakuner af side efter side
og vi blader os bare fremad i døgnet
Det er en rytme jeg ikke har kendt
siden jeg selv var barn –

Vi tegner lidt
Vi øver et par bogstaver
Vi går i Zoologisk Have
Vi betragter hvert enkelt dyr længe
Det er som om du vil indprente dig dem nu
som om du måske ét eller andet sted véd
at de ikke vil være der ret meget længere
Der sker ikke noget
kun en stadig tættere kontakt
som mellem lige netop forelskede
eller som når et virkeligt venskab er undervejs
Vi forstår hinanden bedre og bedre
Du er snart 5 år og du vil hurtigt glemme det
ligesom alt hvad jeg selv har glemt
– fadede billeder af Far, Mor og barn i Fælledparken
hørende H.C. Hansen 1. maj 1954 –
sådan vil det være for dig nger
men jeg siger tak, Lille Skat
tak i tide
tak for dén langsomt drivende rytme
jeg ellers helt havde glemt.

Dan turell

Hent podcasten

Du kan finde programmet her eller der hvor du henter dine podcasts:

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published.