Livets matematik – et forløb om Inger Christensens alfabet

De færreste som på nogen måde har været omkring medierne i disse dage vil være i tvivl om, hvordan eksponentiel vækst ser ud. Røde verdenskort, grafer og giffer på de sociale medier taler sit tydelige sprog. Coronavirussen spreder sig eksplosivt og det samme gør myndighedernes forsøg dæmme op for smitten. Præcis i det lys er det værd at dykke ned i Inger Christensens digtsamling alfabet (1981), som netop er genudgivet fra Gyldendal.

I alfabet forgifter atombombens eksistens selv de mindste tanker og begivenheder. Selv om det kun er få måneder siden lederne i USA og Nordkorea truede hinanden med gensidig tilintetgørelse, er det nok ikke så meget atombomben og mere klimakrise og sygdomsepidemier der spreder gift i samfund og sind her i 2020.

“Corona er den perfekte angstfremkalder”, skriver forfatteren Kaspar Colling Nielsen i et essay på berlingske.dk og nævner globalisering og masseturisme blandt årsagerne til den globale pandemi. Samtidig peger han, sjovt nok med en matematisk metafor, på det irrationelle i angsten:

“Angst kan sættes på en matematisk formel. Det er risikoen ganget med konsekvenserne. Hvis konsekvenserne er ubehagelige nok, kan selv den mindste statistiske risiko fremkalde et angstanfald.”

Kaspar colling nielsen, berlingske.dk 16. marts 2020

Hos Inger Christensen kæmper det rationelle og det irrationelle, livet og døden, skønheden og det hæslige også om pladsen i digtenes rum. Livets handlinger og observationer sættes over for tilintetgørelse og glemsel. Men som senere i Sommerfugledalen (1991) viser Inger Christensen at liv og død indgår i samme kredsløb. Livets ukontrollerbare vækst udvikler sig efter samme matematiske formel som en atomreaktion.

Forløbets idé

I denne artikel har jeg samlet materiale og arbejdsopgaver til et forløb om Inger Christensen og livets matematik. Alt indhold lægger selvfølgelig op til selvstudie og fjernundervisning. Du kan med fordel begynde med at se den skræmmende relevante TedTalk med Bill Gates fra 2015.

En ebog med Inger Christensens egen oplæsning af alfabet er tilgængelig på ereolen.dk. Derudover vil jeg gøre opmærksom på at dette indlæg trækker store veksler på biblioteksformidler Victor Ovesens fine analyse af digtsamlingen på litteratursiden.

Et andet superinspirerende blik ind i et univers der minder om Inger Christensens er naturdokumentaren One Strange Rock (Vores Utrolige Planet) på Viaplay. Her giver Wiil Smith og fem astronauter en rundtur i de naturfænomener man kun kan se ved at forlade jordens overflade.

Sidst og – absolut mindst – kan du høre min anmeldelse af alfabet i kulturprogrammet Kræs på Radio4.

KRÆS

Livets matematik

Alfabet er skabt efter to forskellige systemer. Som titlen antyder er samlingen bygget op i alfabetisk rækkefølge. Det første digt begynder med a fulgt af b, så c, så d – og sådan fortsætter digtene gennem alfabetets første 14 bogstaver indtil systemet endelig bryder sammen ved p.

Men hvorfor går systemet i opløsning? Det gør det, fordi den menneskeskabte orden støder ind i en anden orden der – i modsætning til alfabetets – er vildtvoksende og grænseløs. Værket eksperimenterer med et grundlæggende princip som blev opdaget i middelalderen af den italienske matematiker Leonardo af Pisa – bedre kendt under navnet Fibonacci. Om dette princip siger Victor Ovesen på litteratursiden:

Det der gør Fibonacci-talrækken særligt interessant er, at måden den vokser på, svarer forbløffende nøjagtigt til nogle af de måder, naturen og især plantelivet reproducerer sig selv og former sig. Princippet er dels til stede i fraktaler, dvs. former der er opbygget af mindre versioner af sig selv – som f.eks. snefnug eller et blomkålshoved. Men Fibonacci-tallene er også i høj grad til stede i ”Det Gyldne Snit”, som man kender bl.a. fra arkitektur og billedkunst. Ideen bag ”Det Gyldne Snit” er, at der er findes et bestemt sæt visuelle størrelsesforhold (eller proportioner), som virker harmoniske for øjet, og som vi kan genfinde i så godt som al klassisk billedkunst – men igen også i naturen. Det omtalte forhold er (ca.) 1 til 1,618 – og jo højere tal vi ser på i Fibonacci-rækken, jo mere nøjagtigt stiger den efter netop dét størrelsesforhold.

Victor Ovesen, litteratursidens analyse af alfabet

Pointen er altså, at hvad enten vi taler om kernerne på en solsikkeblomst eller klassisk arkitektur, om formen på en spiralgalakse eller sågar et smukt ansigt, så findes matematikken derude i tingenes former og proportioner. Det er dén fascinerende ide, som Inger Christensen tager udgangspunkt i med alfabet.

Læs også: Reflekterende artikel – Lær kunsten af Inger Christensen

Mellem sprog, vækst og undergang

De enkelte afsnits længde er bestemt efter Fibonacci-talrækken, hvor hvert led er summen af de to foregående led. Antallet af linjer i alfabets 14 afsnit vokser derfor eksplosivt: 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 89, 123, 212, 335, 547, 882. På den måde efterligner digtsamlingen sprogligt naturens vækst, f.eks i en kaninkoloni, atombombens kædereaktion og nå ja – spredning af vira.

Inger Christensen har altså skabt en tekst der mimer naturen. I Youtube-klippet fra portrætfilmen Cikaderne findes (1998) fortæller digteren selv om arbejdet med systemet og Fibonacci. Hele filmen er tilgængelig på filmcentralen.

Hvis du vil vide mere om Fibonacci og hans opdagelse af “matematikkens guddommelige orden” foreslår jeg at se dokumentaren herunder:

Abrikostræerne findes

Det første tematiske hovedspor i teksten er dét filosofferne kalder væren – det, at noget overhovedet eksisterer. Digtene opremser verden i et væld af navneord:

cikaderne findes; cikorie, chrom
og citrontræer findes, cikaderne findes;
cikaderne, ceder, cypres, cerebellum

Først er det planter og andet konkret fra biologien, men også syntetiske materialer og senere begreber og minder. Læg mærke til, hvor fint rytmen i sætningerne falder, hvordan det væver de forskellige materialer sammen til musikalske fraser.

Det bliver også en pointe i sig selv, at opremsningen hurtigt bliver uoverskuelig, flyder over med den rigdom af forskelligt liv, verden indeholder. Og når et allerede nævnt ord optræder igen senere, er virkningen næsten som den organiske vækst, hvor det der lige blev skabt, hvirvles med i det næste, der vokser frem.

Den tilbagevendende frase, at noget ”findes”, er jo på den ene side en helt enkel konstatering. Men fordi det gentages som et slags mantra, bliver det en form for besværgelse. På én gang presserende og nænsomt. Men pludselig optræder et helt modsat fænomen i teksten, nemlig den destruktive atombombe. Dens altoverskyggende kraft til at ødelægge bliver et tilbagevendende tema i alfabet. Og ligesom den eksplosive vækst, som Fibonacci-talrækken beskriver, er denne bombe jo netop en kædereaktion på atomniveau. 

På den måde anslås det andet af to tematiske hovedspor i teksten, nemlig tilintetgørelse. Ud over atomkrigens trussel, er død og forsvinden jo et grundlæggende vilkår ved tilværelsen.

Victor ovesen, litteratursidens analyse af alfabet

Læs også: Digte i radioen: Turell, Tafdrup og Inger Christensen

Økologi og apokalypser

Selvom det, som sagt, ikke er mange måneder siden Donald Trump og Kim Jong-un truede hinanden med ragnarok, er det nok ikke frygten for atomkrig, der topper frygtlisten netop nu. Men digtsamlingen kan lige så godt læses i den aktuelle kontekst med global pandemi og klimakatastrofer.

Inger Christensen er en meget økologisk tænkende digter og essayist. Naturen spiller en stor rolle i hele forfatter skabet fra 1960ernes Lys og Græs til alfabet (1981) og Sommerfugledalen (1991). Derfor er Inger Christensen også en af inspirationskilderne til moderne natur, klima og øko-digtning. Det er oplagt at perspektivere læsningen af alfabet til f.eks.:

• Theis Ørntoft (Solar (2018) og Digte 2014)
• Lars Skinnebach (TEOTWAKI (2018))
• Olga Ravn (De ansatte (2018))
• Jonas Eika (Efter solen (2018))

Du kan finde mere inspiration artiklen “Klimakrisen i dansk litteratur er værd at beskæftige sig med” i litteratursidens tema om klimalitteratur.

Opgaver

A: Fibonacci og det gyldne snit

1. Se dokumentaren om Fibonnaci og det gyldne snit.
2. Lav en screencast hvor du sammenligner to kunstværker. Det ene værk skal være baseret på klassiske forestillinger om symmetri og harmoni.

B: Visualisering I: Billedgalleriet

1. Lav en billedsøgning og byg et billedgalleri som visualiserer uddraget af Inger Christensens digt. Din visualisering skal følge digtets rytme og zoom-bevægelser.

fiskehejren findes, med sin gråblå hvælvede ryg findes den. men sin fjertop sort
og sine halefjer lyse findes den; i kolonier findes den; i den såkaldt Gamle Verden;
findes også fiskene; og fiskeørnen, fjeldrypen
falken; festgræsset og fårenes farver; fissionsprodukterne findes og figentræet findes;
fejlene findes, de grove, de systematiske,
de tilfældige; fjernstyringen findes og fuglene;
og frugttræerne findes og frugterne i frugthaven hvor
abrikostræerne findes abrikostræerne findes,
i lande hvor varmen vil frembringe netop den
farve i kødet abrikosfrugter har

INger Christensen, alfabet; afsnit 6

C: Læs, tænk og føl

1. Opret en chat med en makker fra din klasse.
   1. Person A: Læs digtet nedenfor højt. I løbet af oplæsningen skal du sige, hvad digtet får dig til at tænke og føle.
   2. Person B: Lytter og skriver stikord til makkerens tanker og følelser
2. Byt roller og gentag øvelsen
3. Sammenlign jeres noter og diskuter jeres forståelse af digtet

atombomben findes

Hiroshima, Nagasaki

Hiroshima den 6.
august 1945

140.000 døde og
sårede i Hiroshima

ca. 60.000 døde
og sårede i Nagasaki

tal der står stille
et sted i en fjern
almindelig sommer

siden da er de sårede
døde, først mange, de
fleste, så færre, men
alle; til sidst
de såredes børn,
dødfødte, døende,

mange, til stadighed
nogle, omsider de
sidste; jeg står i

mit køkken og skræller
kartofler; vandhanen
løber og overdøver
næsten børnene
ude i gården;

børnene råber og
overdøver næsten
fuglene ude i
træerne; fuglene
synger og overdøver

næsten bladenes
hvisken i vinden;
bladene hvisker
og overdøver næsten
med stilhed himlen,

himlen der lyser,
og lyset der næsten
fra dengang har lignet
atombombens ild
lidt

INger christensen, alfabet, afsnit 10

D: Visualisering II: Tegn digtet

1. Lav en tegning af digtet “atombomben findes”. Din tegning skal indeholde alle digtets elementer (sted, begivenheder, personer).
2. Lad stemningen i tegningen afspejle dine tanker og følelser fra øvelse C.
3. Tag scan eller tag et billede af din tegning og føj den til billedgalleriet fra øvelse B.

E: Reflekterende artikel

Forestil dig at du befinder dig i året 2022. Skriv en reflekterende artikel, hvor du ser tilbage på Coronakrisen i 2020. Hvilken betydning fik den for fremtiden? Din artikel skal inddrage alfabet af Inger Christensen og Kaspar Colling Nielsens essay “Min nattesøvn afhænger af, hvilke nyheder om coronavirussen, jeg har læst i løbet af dagen” (Berlingske.dk 16-03-2020)