Dansk, Litteratur, Metode

Mere mellem linjerne

Mellem sidste år og nu sidder jeg i min bil på vej mod Aarhus. Bilradioen er tændt. Jeg er nået til det sted på landevejen, hvor samtalen på P1 altid forsvinder i atmosfærisk støj og jeg rykker videre til nabokanalen. I dag er der to musiknumre i træk uden nævneværdig snak ind i mellem: Først “Mellem linjerne” med Mads Langer og derefter “Finale på et filmset” fra Ulige Numre sangeren Carl Emil Petersens solodebut Natradio.

Mellem linjerne - kunsten af skrive billeddannende tekster.
Finale på et filmset | Kunsten at skrive billeddannende tekster bygger på inferensdannelse og kognitive smutveje.

Det der fanger min opmærksom er kontrasten mellem de to popsange, som begge handler om brud og svigtende kærlighed. Ikke mindst det ironiske, at Mads Langers tekst faktisk hedder “Mellem Linjerne” men ikke indeholder noget som helst ud over hjerte/smerte-klichéer, hvorimod “Finale på et filmset” umiddelbart vækker genkendelige følelser af melankoli og billeder af opbrud.

Æstetisk kvalitet er jo en subjektiv størrelse og fans af Mads Langer skal ikke føle sig trådt alt for tungt over tæerne. Men i denne artikel vil jeg kigge nærmere på de to tekster og undersøge, hvorfor “Finale på et filmset” er langt bedre end Mads Langers “Mellem linjerne”. Gennemgangen vil pege på, hvordan de to sange kan bruges til undervise i tekstlæsning og -forståelse og give et bud på, hvordan man kan komme videre.

Læs også: Analyse og nærlæsning af tekster

Mere mellem linjerne

Lad os begynde med at lytte til de to sange og derefter kaste et blik på teksterne og se lidt på de afgørende forskelle i teksternes måde at omgås det uudtalte indhold.

Mellem linjerne

Det er mellem linjerne
Alting står
Det’ alt det, der ikke ka’ forklares
Der aldrig forgår
Min verden den drejer stille
Ude af takt
Alt imens jeg indser, der’ ingen vinder
Vi har begge to tabt

Jeg vil hellere gå alene
End jeg vil følges ad hver for sig
Ja, jeg vil hellere stå alene
End jeg vil stå sammen hver for sig

Det er mellem linjerne
Alting står, mmh
Men hvor står der noget om os to
Der ka’ oplyse den vej, hvorpå vi går?
Som vildfarne sjæle flagrer
Vi rundt i natten, åh-åh-åh
Endnu en fest, endnu en flirt
En meningsløs fjer i hatten

Jeg vil hellere gå alene
End jeg vil følges ad hver for sig
Ja, jeg vil hellere stå alene
End jeg vil stå sammen hver for sig

Hver for sig
Mmh

Åhh, åhh, åhh

Jeg vil hellere gå alene
End jeg vil følges ad hver for sig
Ja, jeg vil hellere stå alene
End jeg vil stå sammen hver for sig

Det er mellem linjerne
Alting står

Mads Langer, Mellem Linjerne (2018)

Finale på et filmsæt

Hvornår blev det næste dag?
Hvornår var der tid tilbage?
Tid til at spørge forlegent
Om jeg kunne sove hos dig
Fra bådene på Østersøen
Til bladene i svømmepølen
Du og jeg var uendelige små
I det hav som vi mødtes på

Var du aldrig gået ind af den dør
Flød jeg stadig rundt som altid før

Åh, går du hele vejen
Med det halve af mig
Når resten er alene?
Så hellere være hver for sig
Og selv de bedste sange har en ende
Har du ikk’ hørt en smækket dør?
Har du aldrig elsket nogen før?

Dukkede op pludselig ved din dør
Som et postkort fra fjerne øer
Hilsen hele dit liv
Stod der med tårer i øjenkrogen
Finale på et filmset
En afskedsreplik og en lånt serviet
Hvem har bestemt det altid ender sådan her
Ikke jeg

Men har du ikk’ hørt en smækket dør?
Har du aldrig elsket nogen før?

Åh, går du hele vejen
Med det halve af mig
Når resten er alene?
Så hellere være hver for sig
Og selv de bedste sange har en ende
Har du ikk’ hørt en smækket dør?
Har du aldrig elsket nogen før?

Så hellere være hver for sig
Og selv de bedste sange har en ende
Har du ikk’ hørt en smækket dør?
Har du aldrig elsket nogen før?

Carl Emil Petersen, Finale på et filmset (Natradio, 2017)

Situationsmodeller

At opfatte det uudtalte kaldes at danne inferens. Inferens er den information, læseren må slutte sig til som følge af tekstens eksplicitte information om emnet og dens sproglige signaler i bestræbelsen på fuld forståelse af teksten. Inferens er således læserens følgeslutninger, som skal føre til en dækkende og nuanceret mental model af tekstens samlede udsagn, en situationsmodel.

Læseforskerne Jane Oakhill og Kate Cain (1999) satte inferensdragning på begreb i to klare underkategorier, nemlig text-connecting og gap-filling. Med disse begreber skelner de mellem inferensdragning, hvor læseren forbinder tekstens ekspliciterede informationsdele (text-connecting) og inferensdragning, hvor læseren aktiverer baggrundsviden og integrerer denne i tekstens ekspliciterede information (gap-filling).

I teksterne af Mads Langer og Carl Emil Petersen er det tydeligt, at Mads Langer placerer mere af tekstens tema og budskab på det eksplicitte niveau, hvor Carl Emil Petersen fortæller en lignende historie gennem troper, metaforer og metaelementer. På den måde kræver “Finale på et filmset” ganske enkelt mere af læserens evne til at afkode det uudtalte — man kan også sige at Carl Emil Petersen stoler mere på sit publikum end Mads Langer.

Klichekvalt inferens

“Mellem Linjerne” åbner med en strofe der forsøger at sige noget dybt og poetisk, men drukner i kluntede klichéer og usikkert sprog. “Det er mellem linjerne / Alting står / Det’ alt det, der ikke ka’ forklares / Der aldrig forgår / Min verden den drejer stille / Ude af takt / Alt imens jeg indser, der’ ingen vinder / Vi har begge to tabt”.

Det interessante ved Mads Langers tekst er dermed, at sangen direkte italesætter behovet for at læse mellem linjerne — altså danne inferens — samtidig placerer den stort set alt indhold på linjen. Forsøgene på at være poetisk/billedskabende: “Min verden drejer stille rundt / Ude af takt” er så klichefyldte, at de stort set ikke registrer sig i læserens mentale verden.

Står der overhovedet mellem linjerne i Mads Langers tekst? Ja lidt. Det lader til i hvert fald til at nogen er gået fra hinanden uden at det bliver sagt direkte. Her må læseren altså selv udfylde de tomme pladser (gap-filling), men teksten bruger så meget eksplicit energi på at proppe den (ret lille pointe) ned i halsen på publikum, at næsten intet er overladt til læserens fantasi.

En afskedsreplik og en lånt serviet

Afsked og tab | Mellem klicheen og det uudsagte

I modsætning til Mads Langer sætter Carl Emil Petersen scenen allerede med titlen. “Finale på et filmset” emmer af melankoli, afslutning og brud, men peger også metafiktivt på sig selv som popkliche. Sangen åbner med et spørgsmål henvendt til ingen. Et spørgsmål som hverken kan eller vil besvares. Derfra søger teksten over i en række billeder af vand og isolerede legemer i drift på vind og hav. Teksten ekspliciterer på intet tidspunkt, at der er en dybere betydning, som læseren skal afkode, men stiller sig gennem billedsproget til rådighed for tolkning. På den måde inviterer “Finale på et filmset” læseren til at tage del i dens verden og opbygge en situationsmodel.

“Hvornår blev det næste dag? / Hvornår var der tid tilbage? / Tid til at spørge forlegent / Om jeg kunne sove hos dig / Fra bådene på Østersøen / Til bladene i svømmepølen / Du og jeg var uendelige små / I det hav som vi mødtes på”

“Finale på et filmset” stiller altså krav til læserens evne til at danne inferens. Når teksten alligevel er let at afkode, hænger det sammen Carl Emil Petersens brug af velkendte troper og metaforer. Klicheer kan — som hos Mads Langer — være kedelige og intetsigende, men de kan også fungere som kognitive smutveje i opbygningen af en situationsmodel.

En trope er en type sprogbrug, som anvendes for at opnå en kunstnerisk som f.eks. en retorisk figur. Men ordet trope anvendes også som betegnelse for velkendte retoriske virkemidler, motiver eller klicheer i litteratur og film. Carl Emil Petersen bygger på en række genkendelige troper og klicheer om opbrud og kærestesorg men indsætter dem i et metaperspektiv, som lader læseren genkende situationen uden at teksten i sig selv bliver en kliche — f.eks. linjen: “En afskedsreplik og en lånt serviet”.

Den poetiske fortælling

Skridtet videre i arbejdet med det uudsagte i tekster er oplagt Carl Emil Petersens bud på en nationalhymne “Frit land” som han udgav i 2015 med bandet Ulige Numre. “Frit land” er en ny sang 19. udgave af Højskolesangbogen og rummer en fin poetisk fortælling om at høre til på godt og ondt.

“Frit land” er en kompleks tekst som åbner for flere fortolkningsmuligheder og refleksioner over frihedsbegreber:

Bølgende bakker
Marker, eng og skov.
Frit land, frit land, bestå.
Dine brødre er borte,
Dine søstre sover sødt,
Så du må være stærk og stå ret.

Ryster du på hånden,
Ja så vælter det jo ind,
Over landets grænser,
Ind i stuen, i mit hjem.
Vi skal kaste os i bølgerne,
Der slår mod kysten ind.
Frit land, fri for os selv.

Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn.
Alt det smukkeste gør ondt,
Fra myggestik ved søerne
Til trådene i bølgerne,
Der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne,
Der slår mod kysten ind.
Frit land, frit land, mit sted.

Tusinder af øjne,
De har meninger om alt,
Og alle sammen tror at deres TV taler sandt.
Jeg skal prøve på at se den lysende idé,
Men stregen den må trækkes i det sand.

Tilgiv mine øjne,
De ser kun fra næsen ned.
Hvordan skal jeg kunne bære hele kloden på mit skød?
Hele verdens smerte kommer ikke mine ved.
Frit land, frit land, mit sted.

Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn.
Alt det smukkeste gør ondt,
Fra myggestik ved søerne,
Til trådene i bølgerne der brænder hendes ben.
Vi skal kaste os i bølgerne,
Der slår mod kysten ind.
Frit land, frit land, mit sted.
Frit land, frit land, frihed

Carl Emil Petersen, Frit Land (Ulige Numre)

Læs også: Græs — Vandretur i litterære klimazoner

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published.