Anmeldelser, Indie

Fænomenalt udspil fra Them Crooked Vultures

 

Supergruppen indfrier alle forventninger med albumudspillet No One Loves Me & Neither Do I. Hent den i din musikshop med det samme.

Begrebet supergruppe fremkalder ofte blandede følelser og angst for kedelig musik fuld af instrumental lir. Alligevel lyder kombinationen Josh Homme, Dave Grohl og John Paul Jones næsten for god til at være sand. Og det er den heldigvis også:-)

Et 13 numre langt album fyldt med muskuløs og intens rock, det er umiddelbart udkommet af det nye luksussamarbejde mellem sangeren og guitaristen Josh Homme fra Queens of the Stone Age, den legendariske Led Zeppelin bassist John Paul Jones og Foo Fighters frontmanden Dave Grohl, som indtager pladsen bag trommerne i Them Crooked Vultures.

No one loves me and neither do I

Harmonisk og stilmæssigt ligger Them Crooked Vultures sig i kølvandet på det lydunivers man kender fra Queens of the Stone Age, mens de lange melodisk sammenkædede bas og guitarlinjer og sejt gyngende grooves trækker tydelige spor til Led Zeppelin.

Det er ikke ligefrem et nyskabende lydkatalog de skæve gribbe folder ud på deres første fælles album, men en god håndfuld solide rocksange med masser af autoritet og drive fra titeltracket No One Loves Me & Neither Do I (genialt!) til numre som Scumbag Blues; Mind Eraser, No Chaser og syrede Elephants.

Danske Tour dates, please!

Der er endnu ikke føjet danske eller skandinaviske venues til listen over stoppesteder på Them Crooked Vultures tourplan, som i øjeblikket primært inkluderer spillesteder i England, Tyskland, USA og Australien. Men mon ikke vi kan forvente at gribbene lander et sted i Danmark en gang i det kommende år. Hvis nu vi allesammen krydser fingre og råber PLEASE!!

Hør udvalgte numre på myspace eller besøg det officielle Them Crooked Vultures website.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.