Der er ikke nogen begyndelse
kun en fin strøm af ord
dannet af saltkorn på et
hvidt ark papir
hvisker uhørligt og
mærkes helt ind i
det inderste væv
sætter sneglespor
af kondenseret hav
på din hud
jeg bøjer mig
og smager forsigtigt
på den første sætning