Dagene i det tidlige forår hvor alt med et er grønt
Dagene han læste Virginia Woolf højt for sig selv og lod hver enkelt formulering i Mrs Dalloway forme sin egen vej over tungen forbi tænderne gennem læberne
Dagene han pakkede sine bøger i kasser som tegn på en ny frihed
Dagene frostluften rev sine krystalfingre til blods mod lungernes ru indervægge
Dagene han mærkede en sitrende forandring ca 2 centimeter bag og til højre for venstre øje som gisner han vil betyde blindhed for nye betydninger af kendte ord hvis han ikke er varsom
Dagene nabopigens bryster først lod sig ane under trøjen
Dagene det syntes vigtigt at tage skoene af til trods for at manden ved telefonen med al tydelighed signalerede at smeltevand på gulvet var uden betydning sammenlignet med ønsket om at give røret videre
Dagene hun fortalte at der ikke var nogen hjertelyd
Dagene hans bror bemærkede han var iført den samme trøje til begravelsen han havde købt tre dage forinden fordi det var december og han var taget hjemmefra uden frakke
Dagene det sneede i maj
Dagene han endelig føler sig sikker på at forstå Rimbaud
Dagene han ikke gør
Noget som helst
Dagene han sætter spor
Hvor som helst
Dagene der kryber langs rygraden i pinefulde isninger som overskårne nervetråde strøget den forkerte vej
Dagene demokratiet synes endeløst
Dagene der skyder tiden i stykker med hårde digte på fnuglette sidesamlinger læst baglæns ind i meningens modsatte rytme uden antydning af semantisk konsekvens
Dagene i henslængt i The Orchard med drømme om te scones og Wittgenstein
Dagene i en verden før sin tid
Dagene uden længsel
Dagene han ville give hvad som helst for kun at elske én
Honningdagene
Snerredagene
Kinamandschancedagene
Dagene med langsigtede antydninger
Hundedagene
Glammer
Glammer