Jeg ser havnen
Baltica Gade mole
rustne plader drevet hensynsløst i havbunden
det brune vand deler sig om prammens bov
han kigger op fra sin plads ved roret
byen strækker sig rastløst mod himlen velkommen
til mellemarmen aarhus havn
hvide pakhuse grimet af sod
mennesker går uforstående forbi
sand i bunker
måske sandheden for første gang
kulden pakker mine fingre ind i en membran af lys
trækker vinden over venstre hånd
glaspladen under mine fingre
en skarp smerte i min ankel jeg flytter
vægten lidt til højre
hendes stemme mod mit øre
arbejde by
stemme stemmen
siger jeg ser en måge flyve sin vej
den anden siger jeg husker
hendes ansigt lige før hun sagde det
måden hun sagde det på
drivis fra vinteren
gennem opspilede øjne i de absolut sidste sekunder af mit tidligere liv
tandbørsten flænser kødet
jeg smager jern
mærker liv
