Playground

Blindspots // You are the piece

Dette er ideen til en installation jeg har rumsteret med i et stykke tid. I et mørkt gallerirum placeres et overvågningskamera foran en sort boks, hvorover der er monteret en projektor, som via et rødt kabel forbindes med overvågningskameraet. Boksen er fremstillet af et lysabsorberende materiale og reflekterer intet. Oven på boksen ligger et puslespil der udelukkende består af hvide brikker. Gennem et højtalersystem fyldes rummet med lyden af tomrum.

Beskueren/aktøren inviteres til at lægge puslespillet (hvilket selvsagt er meget svært fordi puslespillets normale motiviske hjælpemidler ophæves pga de monochrome brikker).

20111030-125008.jpg

Når lægningsprocessen går i gang gengives videoptagelsen af beskueren/aktøren på de hvide brikkers overflade. Som aktør lægger gallerigæsten dermed en reflektion af billedet af sig selv i færd med at lægge billedet af sig selv.

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published.