Kedsomhedens anatomi

Boredom-feature-007

 STX Dansk A

“At slå tiden ihjel, dette uhyre, er det ikke vor
alleralmindeligste og mest tilladte beskæftigelse.”
(Charles Baudelaire)

“Den der opbygger forsvar mod kedsomhed, opbygger forsvar
mod sig selv.”
(Nietzsche)

“Mennesket er det eneste dyr, som keder sig.”
(Erich Fromm)

Findes der noget værre end at kede sig? Nej vel?! Vi taler ofte om at slå tiden ihjel og opfatter kedsomheden, som en tung byrde, vi for en hver pris må undgå. Kedsomheden er uhåndgribelig. Kedsomheden er liv inficeret med intethed. I kedsomheden konfronteres vi med vores relation til evigheden. Kedsomheden er ubærlig, fordi vi ikke magter at håndtere den. Kedsomheden er nulpunkt. Kedsomheden er også et udpræget kulturelt fænomen, som opstår i vesten omkring 1750, hvor vi mest opfatter nulpunktsoplevelsen negativt og søger adspredelsen som værn. Helt anderledes er oplevelsen af intetheden i f.eks. zen-buddhismen, hvor det højeste stadie af indsigt netop repræsenteres ved tomhed/uendelighed.

For Søren Kierkegaard er kedsomheden dæmonisk, i Japan betegner begrebet “kodokushi” død som følge af ensomhed og kedsomhed, men ifølge litterater som, den (sandsynligvis) fiktive, William Enderby og Joseph Brodsky kan nulpunktet og kedsomheden også være et afsæt for kunstnerisk udfoldelse og en positiv kraft bag udfoldelsen af kreativitet – som man ser det hos Jørgen Leth, Milan Kundera og Haruki Murakami.

Kedsomhedens anatomi undersøger begrebet kedsomhed, som det kommer til udtryk i verdenslitteraturen og filosofien – fra Kingo til Murakami – Kierkegaard til Enderby – Beckett til Leth.

Kernetekster
Malte Henk og Noriko Hatashi: “Børn af en istid” (Feature) in Weekendavisen 13. Juni 2014
Anthony Burgess, William Enderby:”Forelæsning om Kedsomheden” (1959) in Jonathan Wichmann, Leth og Kedsomheden. (Monografi, 2007)
Søren Kierkegaard, “Diapsalmata” og “Vexeldriften” in Enten-Eller. (Filosofi, 1843)
Thomas Kingo, “Keed ad Verden, Kier ad Himmelen”. (Digt, 1675)
Samuel Beckett, Act without Words I/II (Drama, 1957)
Søren Ulrik Thomsen, “Beroliget af altings almindelighed in Rystet spejl. (Digte, 2010)
Jørgen Leth, “Tamara Press er et meget godt navn” og “Der er ikke andet” in Det går forbi mig (Digte, 1975)
Jørgen Leth, “Der er rod udenfor” in Glatte Hårdtpumpede Puder (Digte, 1969)
Milan Kundera, Langsomheden (Uddrag. Roman, 1995)
Haruki Murakami, Trækopfuglens krønike (Uddrag. Roman, 1997)
Jiro Taniguchi, “Regnvejr” og “Splintret landkab” in Manden der går tur (Grafiske fortællinger, 2011)
Per Højholt, “Glæden ved kedsomhed” in Stenvaskeriet og andre stykker (Essays, 1981)

Sekundærlitteratur
Zero (Animeret kortfilm. Zealous Creative, 2011)
Joseph Brodsky, In Praise of Boredom (Tale, 1994)
Reif Larsen, “5 typer af kedsomhed” in The Selected Works of T.S. Spivet. ((uddrag) Roman, 2009)
Lars Fr. Svendsen, Kedsomhedens filosofi. (Filosofi, 2001)