Værklæsning og variation: The Curious Incident of the Dog in the Night-Time

Værklæsning og variation | Jeg kan godt lide at arbejde med værker i engelsk og begynder allerede på første år af STX at træne eleverne i at overskue længere narrativer. Den store udfordring ved at læse romaner i undervisningen er at skabe nok variation til at holde elevernes opmærksomhed fanget. Netop nu læser jeg The Curious Incident of the Dog in the Night-Time af Mark Haddon med en 1g. Så hvordan griber jeg det an?

Well, en af metoderne er at gribe fat i romanens multimodale narrativ og skabe undervisning på det grundlag.

Værklæsning og Variation: Visualisering

Kernen til arbejdet er skabe overblik og forståelse gennem teaterøvelser og visualisering. Sideløbende med læsningen ser eleverne klip fra opsætningen fra National Theatre og deres arbejde med at bringe Christopher Boones sælsomme verden til live på scenen. Ligesom romanen bruger et multimodalt narrativ med kombinationen af intertextualitet, tekst og grafik skaber teater-scenografien med digitale og visuelle virkemidler et indblik i en verden konstrueret gennem et neurodivergent mindset.

Arbejdet med at skabe overblik begynder med at læse relativt lange passager af romanen for at give mulighed for se nuancer og sammenhænge mellem karakterer, fortælleteknik og miljø. Forløbet begynder simpelthen med en long read session, hvor eleverne får udlevereret romanen og derefter får 80 minutter til at læse så meget de kan nå. For at holde samling på tropperne sætter jeg et minimum antal sider, som forventes læst til næste lektion. På den baggrund dykker vi ned i romanen vha. traditionelle værktøjer og begreber til litteraturlæsning: characterization, setting, mood, atmosphere, narrative technique og genre. Elevernes egne konklusioner sammenlignes med teater-traileren for at visualisere og udvide elevernes forståelse af romanens univers.

Working on the (Genre) Spectrum

The Curious Incident of the Dog in the Night-Time er en kriminalhistorie/dannelsesroman fortalt af Christopher Boone – en15-årig dreng med Aspergers Syndrom. Han er ude af stand til at lyve og ser verden gennem et logisk og videnskabeligt filter. Asperger-diagnosen gør dog også Christopher til en upålidelig fortæller, fordi han har meget begrænsede social skills og f.eks. ikke er i stand til at forstå sproglige metaforer eller aflæse kropssprog og ansigtsudtryk. Dette giver en oplagt mulighed for at trække tråde til Metaphors We Live By af George Lakoff og Mark Johnson og arbejde med kognitive metaforer, kropssprog og fysisk kommunikation. Christophers begrænsninger giver mulighed for at træne mundtlighed og idiot gennem fokus på de faste vendinger han ikke forstår:

• I laughed my socks off
• He was the apple of her eye
• They had a skeleton in the cupboard
• We had a real pig of a day
• The dog was stone dead

De sproglige øvelser lader eleverne undersøge romanens atypiske fortæller og setting med perspektivering til teater-versionens digitale scenografi og fysiske virkemidler. På den måde visualisere romanens multimodale verdensbillede som et produkt at Christophers univers og tankemønstre.

Telling the Story – Discovering the Plot

Omtrent midtvejs i arbejdet med romanen har jeg ladet eleverne undersøge romanens struktur med udgangspunkt i fabula storytelling cards. Jeg har tidligere skrevet om fabula-kortene her på inkshed.dk, så jeg vil ikke gå i detaljer med systemet her. På min skole har vi indkøbt otte sæt kort og dermed kan eleverne både arbejde i grupper og kollektivt med at skabe et meget visuelt overblik over et givent værks grundlæggende elementer, fortælling og plot. Fabula-kortene er en sjov og elevaktiverende måde at arbejde med både grundlæggende og avanceret analyse og fortolkning.

Jeg deler arbejdet med kortene op i tre runder. Først arbejder grupper af elever med hvert sit sæt af kort og post-it sedler. I anden runde placerer alle grupper deres individuelle observationer ud for de kort jeg har op i klasselokalet. Endelig diskuterer klassen deres arbejde med romanen med udgangspunkt i de tre positioner:

1. Story Assets: Characters, protagonist/antagonist, setting, mood, form
2. Editing: Plot, structure og composition
3. Story Development: The Hero’s Journey

Som man kan se på billederne har jeg stilladseret arbejdet med romanen yderligere ved at koble Fabula-kortene til kendte analysemodeller fra undervisningen: Freytag’s Pyramide, berettermodellen og Joseph Campbell’s arketypiske troper i The Hero’s Journey.

Rollelæsning og teaterproduktion

Efter arbejdet med plotstruktur, karakterer og fortælleformer. Dykker vi ned i enkelte scener fra manuskriptet til teater-versionen af The Curious Incident of the Dog in the Night-Time. Undervisningen begynder med rollelæsning af Scene I-III. Scenerne er specifikt udvalgt for at inddrage flest mulige elever i sekvensen.

Eleverne tildeles først roller:

• Siobhan (Christopher’s teacher)
• Mrs Shears
• Police Officer
• Duty Sergeant (at the police station)
• Christopher
• Voice Four
• Voice Five
• Voice Six

Herefter læser vi scenerne højt mens resten af klassen følger med. Rollelæsningen afsluttes med en fælles diskussion af scenerne og hvilken effekt de forskellige stemmer har på oplevelsen af historien.

Efter arbejdet med rollelæsning inddeles eleverne i grupper og arbejder med at øve, iscenesætte og spille udvalgte scener. Tre grupper arbejder med scene 4, 5 og 27 udvalgt af mig. Resterende grupper arbejder med selvvalgte scener fra manuskriptet. Hver grupper begynder med at identificere karakterenes sindstilstand vha. af øvelsen nedenfor:

Imagine

For each character in the scene, complete the following sentences:

• I am at…
• I see…
• I hear…
• I feel…

Derefter får grupperne 30 minutter til at øve deres scene. Arbejdet kan afsluttes med enten at lade grupperne optage deres performance på video eller ved at spille scenerne fysisk i klasserummet.

Traditionel og kreativ undervisning

De kreative øvelser jeg har skitseret i denne artikel fungerer godt til at skabe pauser og variation i mere traditionel undervisning med fokus på integreret grammatik, analyseopgaver med arbejdsspørgsmål, læse- skrive- og dialogøvelser. Øvelserne åbner for en mere legende og undersøgende tilgang til værklæsning som aktiverer og engagerer eleverne i kollektiv analyse og kommunikativ meningsproduktion. Held og lykke med dit arbejde med værklæsning og variation i undervisningen.