Ismernes århundrede – realismer og modernismer i dansk litteratur

Dansk A – Litteratur

“Make it new” erklærer den amerikanske digter Ezra Pound. Indgangen til det 20. århundrede markerer det definitive opgør med den klassiske litteratur, kunst og verdenstolkning. Nietzsche erkærer Gud død, Freud udvikler pyskoanalysen, fotografiet og filmen afløser maleriet som formidler af virkeligheden, Einsteins relativitetsteori ryster forståelsen af verdens sammenhæng. Ikke mindst fører de to verdenskrige og den udsigtsløse økonomiske situation i 1930′erne til et afgørende meningstab. Verden er blevet kaotisk påny, fragmenteret, splittet, atomiseret. “Det 20. Århundredes ismer” kortlægger denne framentering og splittelse gennem et udvalg af modernistiske og realistiske tekster fra perioden 1890-1960 med fokus på de mange ismer, som afløser og udfordrer hinanden. Gennem forløbet perspektiveres litteraturen til strømninger i billedkunst og filosofi.

Indhold

Introbesøg på Aros med udvalgte værker fra det moderne gennembrud til senmodernisme og fokus på Edvard Munch-udstillingen “Angst”. (P.S. Krøyer, Frantz Henningsen, Jens Søndergaard, Michael Kvium, Edvard Munch).

Symbolisme

Johannes Jørgensen, Symbolisme (artikel, 1893)
Johannes Jørgensen, Bekendelse (digt, 1894)
Sophus Claussen, Ekbátana (digt, 1894)
Baggrund: Om symbolisme i Fra runer til grafitti
DR2: 18-tallet på vrangen, afsnit 8

Begrebet angst

Emil Aarestrup, Angst (digt, 1838)
Tom Kristensen, Angst (digt, 1930 – kanonforfatter)
Pär Lagerkvist, Ångest, Ångest är min arvedel (digt, 1916)

Folkelighed og modernisme

Johannes V. Jensen, Interferens (1906) (Kanonforfatter)
Jeppe Aakjær, Naar rugen skal ind (1906)

Expressionisme, surrealisme og futurisme

Tom Kristensen, Fribytter og Landet Atlantis (digte, 1922)
Rudolf Broby-Johansen, Bordelpige dræber ufødt (digt, 1922)
Emil Bönnelycke, Aarhundredet (essay, 1918)
Gustav Munch-Petersen, Det underste land (digt, 1933)
André Breton, Det surrealistiske manifest
Marinetti, Futurismens manifest

Realisme – at fortælle virkeligheden

Martin Andersen Nexø, Ulven og fårene (1916) (kanonforfatter)
Martin A. Hansen, Paradisæblerne (1953) (kanonforfatter)
Karen Blixen, Sorg agre (1942) (Kanonforfatter)

Eksistentialisme og modernisme

Jean Paul Satre, eksistentialisme er en humanisme (1946)
Samuel Beckett, Act without Words I og II (drama, 1956)
Klaus Rifbjerg, Nultime (digt, 1964 – kanonforfatter)
Peter Seeberg, Spionen (1962) (kanonforfatter)

Postmodernisme

Michael Strunge, Hjerternes terrorist og Plasticsolen (1985) LH + KOPI
Søren Ulrik Thomsen, Levende (1981)