Græs

Græsset falder i bølger. Der er ingen forskel på de enkelte strå kun nuancer af grønt og gult så langt øjet rækker. Buskene stiller steppen spørgsmål og giver forkerte svar. Uendeligheden er den vej. Eller er den? Det er svært at sige. Buskene kaster skygge på græsset.

Markerer felter af mørke på det grønne, hvor der en anelse køligere end ellers. Steppen strækker sig desperat efter horisonten. Kilometer efter kilometer forsøger den at indhente overskride linien mellem det grønne og det blå. Havet er kun blåt fordi det spejler himlen.

Er det det samme med græs? Er klorofyl i virkeligheden en gennemsigtigt væske som fylder rummet mellem jordskorpen og himmelrummet? Derhenne er træerne røde. På den anden side af hækken ligger nabogrunden med hus, have, hække, bede, stier, sirlighed og campingvogn. Steppen strækker sig indad.
Udenfor er alt opdeling.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *