Abgelegender Inseln // Remote Islands

December 6th, 2014 § 0 comments § permalink

 

 

 

Gyder og smøger

November 20th, 2014 § 0 comments § permalink

Er der forskel på liv og kunst? Ikke, hvis man skal tro Claus Høxbroes mikrotekst “Gyder og smøger” fra digtsamlingen Duerne lurer fra oven (2014). Et digt der, på sin egen stilfærdige vis, etablerer en sammenhæng mellem den inspiration digterjeget henter i storbyens baggårdsmiljøer, livet som kunstner og selve skriveprocessen.

Det tre ord korte digt lyder i sin helhed “Gyder / og smøger”. Et enkelt udsagn med to sideordnede indholdselementer “Gyder” og “smøger” arrangeret omkring en konjunktion. Med deres minimale udtryk skaber ordene billedet af noget ordinært og genkendeligt – smalle, dårligt belyste stræder i en by – og virker på samme tid sært afvisende, måske fordi den dybere mening med digtet ikke er specielt indlysende ved første øjekast.

Begrænsning stiller dog krav om skarphed og med digtets ekstremt fortættede form må ordvalget have afgørende betydning. Ifølge den danske ordbog er substantiverne gyde og smøge synonymer som betegner en “ret smal og som regel dunkel gade mellem rækker af tætliggende bygninger ofte som gennemgang mellem to større gader”. Begge ord kan dog også optræde som verber, hvor at gyde kan betyde henholdsvis: “at lægge æg – som fisk”, “at ofre sit liv eller blod for nogen eller noget” eller bruges nedsættende om “tale der udtrykker nogens mening eller følelser. Endelig bruges at smøge og smøger ofte uformelt om det at ryge (cigaretter).

Digtet etablerer altså i første omgang et billede af et bymiljø med smalle, mørke gader mellem tætliggende grupper af bygninger. Gyden. Smutvejen gennem baggårdene, det mindre befærdede og knapt synlige netværk af forbindelsesled mellem byens hovedstrøg. Gyden indrammer det uofficielle bymiljø, hvor livet bag facaderne leves. Opvaskernes, tjenernes, pushernes og de hjemløses miljø. Fraværet af et eksplicit lyrisk jeg giver billedet et snapshot-præg og iscenesætter digtet i mørke, mennesketomme gader.

Det umiddelbare fravær af mennesker og handling er dog kun en overfladetilstand. Ændrer man betoningen af “smøger” og dermed opfatter ordet som slang for cigaretter, opstår der pludselig et (implicit) subjekt i teksten. Hvis der er cigaretter i gyderne, må der vel logisk set også være nogen, der ryger dem? Begge substantiver optræder derudover i præsens og pluralis-form, hvilket indikerer, at det, at ryge smøger i gyder er en både nærværende og tilbagevendende handling for digteren. Det lyriske jeg befinder sig tilsyneladende i en velkendt situation og føler sig hjemme i det miljø, han beskriver.

Denne gradvise forskydning i indholdet fra miljøbeskrivelsen til det implicitte registrerende subjekt bliver endnu mere udtalt, når man flytter fokus til første del af det ordpar, der udgør digtets univers.

Anslagsordet “Gyder” kan, som nævnt ovenfor, ligeledes opfattes som et verbum med betydningen at lægge æg – som fisk. Der ligger altså en formeringsmetafor skjult i digtet, som dermed vækker associationer til det at sprede gener og sætte børn i verden. Samtidig giver ordvalget mindelser om “udgydelser” – altså en nedsættende betegnelse for tale der udtrykker nogens mening eller følelser. Det er derfor nærliggende at opfatte digterens ord som en form for afkom. Digtet er en kulturel produktion, som udspringer fra digterjeget og sendes ud i verden for endelig at kappe forbindelsen, når det flytter fra skriveprocessen til udgivet værk. Endvidere kan ordet læses som en selvironisk kommentar til en tekst, de færreste nok i første omgang ville anerkende som et rigtigt “digt”, men nok snarere ville opfatte som en mindreværdig “kunstnerisk udgydelse”.

Som den ovenstående analyse viser, drager Høxbroes digt paralleller mellem levet liv og skrevet liv. De valgte ord er jo netop samtidig substantiver og verber – stedsangivelse og handling i et – foldet ind over hinanden, som et opsmøget skjorteærme.

Erkendelsen af digtets bevidste tvetydighed baner vejen for den sidste forskydning af indholdet fra stemningsskabende miljø til skrifttematik. Digtets indholdselementer kan nemlig også opfattes som to sidestillede handlinger, hvor digterjeget samtidig “Gyder og smøger”. Med andre ord digter han om livet i byens gyder og ryger smøger, mens han digter. Smøgen bliver dermed ledemotivet der forbinder liv og skrift.

Høxbroe uddyber sammenstillingen af levet og skrevet liv flere steder i Duerne lurer fra oven. Tydeligst bliver den i digtet “Al den jazz”, hvor han skriver: “Jazzen har sneget sig ind i mig / sat sig som en evig feeling i mit indre […] / altid med i baghovedet / vippende foden på bagerste række / i bussen ud af byen / i taxaens dirrende gearstang / i skriften silende ned ad siderne / jazzen er som beatpoesi / noget man ånder og lever / noget man er” (47).

Digtene lever i byen og af byen som vibration, åndedræt, tilstand. I digtene bliver byen og poesien et. Skriften siler ned ad siderne og sætter spor, som regnen over de vinduer, der vender ansigtet mod gydernes og smøgernes usynlige netværk. Så er der, i sidste ende, forskel på kunst og liv? Nej. Ikke når man, som Claus Høxbroe, skriver, fordi digtet, som jazzen, “bliver den luft man ånder / ånder ord / ånder toner / kronisk sprog på læben / skrift på fingerspidserne (47).

 

 

 

 

En dag er det sommer

July 30th, 2014 § 0 comments § permalink

 

 

 

 

Stockholm

en dag er det sommer i

haven leger

birkene

efterår

 

 

 

 

 

This post needs no title

July 24th, 2014 § 0 comments § permalink

 

Mr Williams I presume

July 11th, 2014 § 0 comments § permalink

 

All my heros are teachers

June 29th, 2014 § 0 comments § permalink

 

And that is precisely the kind of nonsense up with which I will not put

January 6th, 2013 § 0 comments § permalink

Ubeskrevet

October 27th, 2012 § 0 comments § permalink

Solskin
iskoldt storebælt jeg
læser skiftevis
Ursula Andkjær Olsen
og
Jonathan Safran Foer
og
Bruno Schulz

hvornår lukkes kanelbutikkerne
eller
hvordan afgrænses hjertet
eller
hvorfor afgives

nøgler København løfter
sprænges

som
nu

 

Skriv dig ind

September 17th, 2012 § 0 comments § permalink

Skriv dig ind i billedet skriv dig
nu ind i billedet skriv dig
helt ind hvor farverne smelter
og huden hænger om dine lemmer
som flossede lærreder skriv dig ind
i skapelskarpe snit fra venstre
mod højre skriv dig ind i billedet ind i farven
spind den om fingrene som levret candy
floss billedet på nethinden en nål
over en støvet plade farverne knitrer i små ryk fra venstre
mod højre venstre højere hamrer bogstaverne ind
i papiret med en organisk vedvarende klikken
insekterne spiser vorsprung durch technik penselstøj over hjernen
ind i billedet årets pressefoto tilbudt i Netto
med hængerøv og halsbrand stiliseret virkeligt som ind i helvede skriv
dig ind i billedet det røde venter det grå billedet stiller
ind sigt skyd

 

Lindholm

September 16th, 2012 § 0 comments § permalink

Jeg har altid elsket det sært

anakronistiske

ved ordet

 

flyvemaskine

 

For det er vel dækkende

betegner

netop kernen i

apparatet

men virker alligevel så midlertidigt

som om det rigtige

 

ordsvæver et sted i periferien eller (måske findes)

 

Nedkradset i margin på Ellehammers

arbejdstegninger (du ved)

dem han lavede før

han fløj sine 47 centimeter

over jorden

i september

1906