American Histories – Watchmen

December 6th, 2019 § 0 comments § permalink

Alan Moore og Dave Gibbons dekonstruktion af superhelte-stereotyper fra 1986 fortæller historien om en alternativ tidslinje, hvor USA vandt Vietnamkrigen, Watergate aldrig fandt sted og dybt fejlbarlige vigilantes jager kriminelle i atomkrigens skygge.

Regina King i rollen som Sister Night: Politikvinde i Tulsa med nonnekåbe og elefanthue.

Netop nu ruller Damin Lindelof fantastiske TV-serie over skærmen på HBO. Sat i 2019 fremskriver Lindley den oprindelige tegneseries alternative historie til sin logiske konsekvens: USA er midt i en brutal racekrig; “The Seventh Cavalry” – en højreekstremistisk terrorgruppe i Rorschach-masker slagter politifolk på åben gade – mens mange sorte lever af de “reparations” Robert Redfords liberale regering udbetaler i kompensation for slaveriet.

For kompleks til undervisning og hvad så?

Såvel Moores tegneserie som Lindelof TV-serie er ekstremt komplekse narrativer med spring i tid og rum, et utal af handlingstråde, metafiktive elementer og særdeles tvetydige karakterer.

Alan Moores Watchmen er på én og samme gang en hyldest til og dekontruktion af superheltegenren og en meta-undersøgelse af tegneseriemediets narrative muligheder. Watchmen-universet er i høj grad baseret på idéen om at forfølge en tanke til sin logiske konsekvens.

Superheltes origin stories er ofte dybt traumatiske. Batman bekæmper f.eks. kriminalitet iført maske og flagermuskappe, fordi han har set Jokeren myrde sine forældre. I Moores forståelse fører den slags oplevelser i den virkelige verden sjældent til pletfrit heltemod baseret på høj samfundsmoral og derfor lader han sit take på superheltegenren spejle og undersøge mere autentiske psykologiske reaktioner.

Moores karakterer – Rorschach, Comedian, Night Owl, Dr Manhattan, m.fl. – er som hovedregel identitetsløse stakler med beskidte tanker, traumer og yderst tvivlsomme motiver.

I sin helhed er Watchmen for stor og kompleks til at behandle på gymnasieniveau. Den til gengæld ekstremt inspirerende og elementer fra universet kan give spændende indgangsvinkler til en lang række forløb – f.eks. om helteroller, ondskab, graphic fiction og postmodernisme, eller endnu bedre i temaer om krig, fake news, Vietnam, konspirationsteorier, 1960’erne, amerikansk identitet og historie.

Krystalnacht Tulsa

Watchmens parallelunivers lever i høj grad af sin tilknytning til virkelige historiske begivenheder og tendenser. I tegneserien fra koldkrigsåret 1986 tæller “The Dooms Day Clock” ubønhørligt ned til atom-ragnarok, mens TV-Serien fra 2019 behandler aktuelle temaer som race, ulighed og WOKE Culture.

Værkets historiefortælling fortsætter det tematiske fokus på logiske konsekvenser. I Moores Watchmen er præmissen et twist på 1960’erne og 70’ernes politiske virkelighed, hvor Vietnamkrigen er vundet og Watergate-skandalen aldrig har fundet sted. Dermed udspiller handlingen sig i et USA, som aldrig har tabt en krig og samfundsudviklingen er baseret på Richard Nixons politiske ideologi.

Lindelofs Watchmen-serie arbejder med en lidt anderledes vinkel på alternativ historie.

Første episode åbner i 1921 med raceoptøjerne i Tulsa. Begivenhederne, også kendt som Greenwood-massakren, kostede 39 mennesker livet og sårede 800, mens mere end 6000 sorte indbyggere blev fængslet. Urolighederne begyndte da en gruppe hvide angreb det sorte forretningskvarter i Greenwood. Angrebet på de sorte forretningsdrivende kan sammenlignes med en slags amerikansk krystalnacht og er senere blevet omtalt som “den værste racemotiverede voldsepisode i amerikansk historie.”

Alligevel er begivenheden nærmest ikke eksisterende i den officielle historieskrivning, at de færreste seere til premieren var klar over at handlingen i Watchmen-episoden er baseret på virkelige hændelser.

The Times They Are A Changin

Den nemmeste måde at inddrage Watchmen direkte i klasserummet er nok at bruge åbningssekvensen fra Zack Snyders filmversion fra 2009.

Til lydsporet fra Bob Dylans “The Times They Are A Changin” er den indledende montage 5 minutter og 34 sekunders ironisk tour de force gennem amerikanske drømme og mareridt fulde af gangstere, bomber over Hiroshima og Nagasaki, koldkrigshysteri, Kennedy-mord, Vietnamkrig, Nixon og – selvfølgelig – fallerede superhelte.

Snyders introduktion iscenesætter Watchmen og deres forløbere “The Minutemen”, som karikaturer på en af de mest velkendte stereotyper i amerikansk populærkultur: den ensomme helt, der rydder op i byen og rider videre ind i solnedgangen.

I en amerikansk kultur med nærmest ugentlige skoleskyderier er forestillingen om the lone gunman som helt dog rimelig blakket, hvilket den ironiske behandling i starten af Watchmen klart udstiller.

Heltetyper og review bombing

Kontroversielle værker vil formodentlig altid dele vandene. Også i det perspektiv er Watchmen værd at kigge på. Alan Moore og Dave Gibbons oprindelige tegneserie har noget nær mytologisk status blandt mange fans af genren og det gør udvidelser af universet vanskelig.

Modtagelsen af Damon Lindelofs TV-udgave er interessant, fordi den har fået mere eller mindre entydig ros fra kritikere, mens nogle fans aktivt hader den. Watchmen er det seneste eksempel på review bombing , hvor en gruppe fans af subjektive årsager søger at påvirke et bestemt kulturprodukts rating på sociale medier negativt.

Ifølge en artikel i The Daily Beast har fans kastet sig over Watchmen, dels fordi de opfatter den som “WOKE Propaganda”, dels – og mere interessant i et engelskfagligt perspektiv – på baggrund af en fejllæsning af tegneseriens centrale karakter Rorschach.

Det faktum, at Lindelof gør Rorschach til forbillede for en gruppe højreekstremister, falder en del fans for brystet, fordi Rorschach, i deres optik, er en heltefigur.

Ser man analytisk på Moores oprindelige tegneserie er Rorschach-figuren dog alt andet, og Alan Moore portrætterer ham som den absolutte modsætning til den klassiske helt. Han optræder måske nok i rollen som værkets mest centrale karakter og søger til dels at løse værkets hovedkonflikt, men som person er han dybt afsporet. Rorschach er dybest set en depressiv, brutal og fascistoid sadist.

Det er ikke tilfældigt, at Moore giver Rorschach navn efter en psykologisk test. Som de ikoniske blækklatter på psykologens kontor, er han aldrig hverken mere eller mindre end det beskueren ser.

I Moores univers er verden aldrig sorthvid og denne kompleksitet er på én gang Watchmens største styrke og største svaghed.

Diskursanalyse i litteraturen: Bjørn Rasmussens Jeg er gråhvid

December 4th, 2019 § 0 comments § permalink

I danskundervisningen er diskursanalyse ofte forbundet med medier og sagprosa, men metoderne og begrebsapparatet kan lige så godt anvendes i analyse af skønlitteratur. Bjørn Rasmussens “antabusdagbog” Jeg er gråhvid (2018) er et oplagt valg.

I romanen reflekterer Bjørn Rasmussen over årsagerne til sin psykiske sygdom og ser den som konsekvens af normer og diskurser i samfundet, der ikke levner plads til afvigere.

Uden brug af faglige begreber foretager Bjørn, i uddraget, selv en analyse af diskurserne i Socialdemokratiets valgkampagne fra 2015: “Det Danmark du kender”. Efterfølgende udvikler han en grotesk antagonistisk diskurs, der udstiller præmissen i socialdemokratiets udlændingepolitik og kæder den til andre marginaliserede grupper i samfundet.

Du kan se plakaten og læse mere om kampagnen i artiklen “Thornings nye kampagne overrasker med krav til udlændinge” fra Berlingske Tidende 2015.

Had og sygdom som social praksis

Et oplagt sted at begynde analysen er at bede eleverne finde semantiske skemaer og på den baggrund udpege 2-3 forskellige diskurser i teksten. Herefter kan man gå videre til at anvende Ernesto Laclau og Chantal Mouffes begreber på Bjørn Rasmussens analyse af plakaten og indsætte den i Norman Faircloughs diskursmodel.

Et af de mest interessante aspekter ved diskursanalyse af Jeg er gråhvid er, at Bjørn Rasmussen meget tydeligt knytter sin egen situation sammen med diskurser i samfundet. Derfor er uddraget oplagt til at vise og forklare sammenhængen mellem begreberne “tekst”, “diskursiv praksis” og “social praksis” i Faircloughs model.

Find diskursen brug begrebet

ANALYSEOPGAVE

  1. Undersøg de semantiske skemaer i uddraget fra Børn Rasmussens Jeg er gråhvid (2018).
  2. Udpeg – på baggrund af de semantiske skemaer – 2-3 forskellige diskurser i teksten.
  3. Bjørn Rasmussen analyserer diskursen i Socialdemokratiets valgplakat med Helle Thorning-Schmidt. Brug Laclau og Mouffes begreber på denne analyse (nodalpunkt, ækvivalenskæde, denotation, konnotation, differenskæde, antagoni, hegemoni)
  4. Inddrag selve valgplakaten (vedhæftet) i analysen. Diskuter om Bjørn Rasmussen har ret i sin analyse.
  5. Placer teksten i Faircloughs diskursmodel og diskuter Bjørn Rasmussens syn på forholdet mellem den diskursive og sociale praksis.
  6. Brug resultaterne af diskursanalysen til en sammenfattende fortolkning af teksten.
  7. KREATIV OPGAVE
    Lav en plakat eller kampagnevideo til et af Bjørn Rasmussens alternative slogans: “Hvide jyder og højreorienterede skal elske” eller “Danskere skal dø”.

    Du skal kunne argumentere for dit valg af materiale og virkemidler.

Materiale

Uddrag af Børn Rasmussen, Jeg er gråhvid (Gyldendal, 2018)

Socialdemokratiet: Det Danmark du kender (Valgkampagne, 2015)

Litteratur, diagnoser og krænkelseskultur

December 2nd, 2019 § 0 comments § permalink

Her i sommer skrev jeg i en analyse på litteratursiden, at Bjørn Rasmussens nyeste roman ‘Jeg er gråhvid’ (2018) er en “1:1 beretning fra et psykoselandskab, der flere steder kan bringe mindelser om Sylvia Plath eller Pär Lagerkvists digt ’Aangest, Aangest är min arvedel’, hvor landskabet forvrides til ukendelighed af fortællerens rædsel.”

Bjørn Rasmussen er en af de forfattere i samtiden, som nok kan falde ind under betegnelsen “diagnoselitteratur”, som i den senere tid har skabt voldsom debat i aviser og på sociale medier. Det er ikke mit ærinde i dette indlæg at forholde mig hverken positiv eller negativt til begrebet. Jeg synes blot diskussionen er interessant og kunne være superrelevant til et undervisningsforløb om tendenser i samtidslitteraturen.

Debatten blev sparket i gang 25. november 2019 af et Facebook-opslag fra Asger Schnak, som nu er slettet efter en shit storm af dimensioner. Heldigvis nåede jeg at kopiere teksten i opslaget, som du kan se nedenfor, sammen med en podcast fra “Skønlitteratur på P1” med Amalie Bergstedt og Liv Nimand Duvå reaktioner fra forfatteren Kristina Stolz og Asger Schnaks opfølgende artikel “Litteratur som forvandling” i dagbladet Information.

Asger Schnaks oprindelige opslag

“DIAGNOSELITTERATUR: En ikke helt ny trend i den hjemlige litteratur er, hvad jeg vil kalde diagnoselitteratur. Man skal være psykisk syg, handicappet, have mistet et familiemedlem, have kræft eller anoreksi eller lide af angst, være døende eller lige undsluppet døden, ramt af ulykke og være villig til at lade sig fotografere og interviewe om sin ulykke. Eller måske bare have fået et barn. 1970’ernes bekendelseslitteratur er den rene centrallyrik i forhold til den nye privatisme. Dengang var det med en vis risiko, at digterne stillede sig frem; nu er de dækket ind af den fredhellige krænkelseskultur. De er uangribelige. Stiller man sig som læser kritisk over for fænomenet, er det med risiko for at blive betegnet som ufølsom eller kynisk. (Eller identitetspolitisk naiv). Selv om det forekommer mig at være lige omvendt: Det er forlagene og de forfattere (og kritikere), der har skabt denne genre, der er kyniske. De får store anmeldelser og opmærksomhed og salg, men de svigter litteraturen ved at flytte fokus fra dens almeneksistentielle nødvendighed til en persondyrkelse, der er irrelevant i forhold til litteraturen som kunstart. Man kan have medlidenhed med forfatterne som mennesker i deres individuelle ulykke uden at sympatisere med den privatlivsfikserede bølge, som truer med at kvæle litteraturen i tårer. Vi har alle mødt ulykke, vi har alle mistet medmennesker, vi har alle oplevet sygdom, det gælder også forfattere, men er det godt (for litteraturen), at de er ’hudløst ærlige’? Har man fået et barn, kommer der en bog om det, har man mistet en slægtning, kommer der en bog om det. Ikke omvendt. Selv om det ville skabe en befriende afstand. Vi hylder alle kærligheden, men det er ikke litteraturens opgave at skabe sympati for forfatteren. Sygdom og personlig ulykke kvalificerer ikke til litterær betydning og relevans. Kunst er usentimental, nøgtern, beder ikke om medfølelse. (Se forbi dig selv, ind i sandheden!).”

Madonna Darfur og den reflekterende artikel

December 1st, 2019 § 0 comments § permalink

En af mine absolutte yndlingsopgaver til træning af reflekterende skrivning i dansk er at bede eleverne om at undersøge kunstens rolle i samfundet med udgangspunkt i en YouTube-video, hvor kunsthistoriker Bente Hammershøy på strøget i Horsens fortæller om Christian Lemmerz skulptur Madonna (Darfur) kombineret med Kristine Jacobsens kronik “Hvad skal vi med kunst?.

Opgaven er god, fordi den er dejligt åben og kan gå i mange retninger. Man kan behandle værket meget direkte, skrive om kunstens rolle mere generelt eller undersøge begreber som etik, normer, provokation eller noget helt andet. Oplægget inviterer altså præcis til den type undersøgelse og refleksion, der er beskrevet i den vejledende eksamensopgave fra undervisningsministeriet:

“Når du skriver en reflekterende artikel, skal du undersøge og reflektere over et danskfagligt emne eller spørgsmål. At reflektere vil sige at tænke, overveje og undre sig, og målet med artiklen er dels at formidle denne refleksion, dels at få læseren til at reflektere sammen med dig.
Du skal gennem din artikel vise, at du både kan formulere abstrakte overvejelser over emnet og præsentere og inddrage konkrete eksempler, som du kobler til dine abstrakte overvejelser. De konkrete eksempler vil du blive bedt om at hente fra det tilknyttede tekstmateriale (mundtligt, skriftligt eller multimodalt), men derudover kan eksemplerne også være egne iagttagelser, erfaringer og oplevelser, noget du har læst eller set i undervisningen, i avisen, på nettet, i fjernsynet el. lign., som du inddrager. Du vil ofte blive bedt om at gå i dybden med en del af det udleverede materiale. Det betyder ikke, at du skal foretage en fuldstændig analyse af materialet, men at du skal kunne uddrage en eller flere vigtige analytiske pointer, som du kan koble til dine abstrakte overvejelser om emnet og anvende som eksempler.

Kendetegnende for den gode reflekterende artikel er, at den er drevet af en personlig stemme, som er opmærksom på at få læseren til at tænke med. Man vil derfor sige at den reflekterende artikel er dialogisk, og at refleksionerne åbner emnet og viser, hvordan du gennem din tanke- og skriveproces bliver gradvist klogere på dit emne sammen med læseren.”

Du kan læse mere om den reflekterende artikel og se en masse konkrete eksempler på skrivehandlinger på Sune Weiles blog Ind I Sproget Ud I Verden.

En opgave to versioner

I forhold til den tidligere essay er opgavebeskrivelsen til den reflekterende artikel væsentlig mere stilladseret. Det kan selvfølgelig være en god ting, men det kan være med til at lukke nogle af de retninger teksten kan gå i og måske gøre det sværere at udvikle en personlig stemme. I klasserummet tænker jeg derfor, at det kan være en god idé at veksle mellem flere forskellige typer af opgaveformuleringer, mens man fastholder fokus på at slutproduktet har den rigtige form.

Nedenfor finder du to udgaver af opgaven om Madonna (Darfur). Den ene formuleret som en klassisk essayopgave og den anden med stilladsering.

Version 1

Skriv en reflekterende artikel med udgangspunkt i videoklippet fra Horsens TV om Christian Lemmerz’ skulptur Madonna (Darfur) (Bronze, 2008). Du skal inddrage Kristine Jacobsens artikel ”Hvad skal vi med kunst?” (Information, 28/7 2000) og kan perspektivere til andre værker, du kender.

Version 2

Skriv en reflekterende artikel, hvor du undersøger kunsten rolle samfundet.

I din artikel skal du inddrage videoklippet med Bente Hammershøy om Madonna (Darfur) samt Kristine Jacobsens artikel “Hvad skal vi med kunst?” (Information, 2001)

I din undersøgelse skal du særligt fokusere på:

  • At reflektere over kunstens rolle. Inddrag et eller flere synspunkter fra Hvad skal vi med kunst?. Du kan fx komme ind på kunstens rolle i samfundet og for den enkelte, ytringsfrihed, etik, normer, censur og selvcensur.
  • At inddrage enten Christian Lemmerz’ skulptur Madonna (Darfur) og Bente Hammershøys tanker om værket og det placering i gadebilledet som eksempel på, hvordan kunst eller litteratur kan udfordre grænser.
  • At skrive dialogisk og reflekterende med en personlig stemme, der forholder sig til både emnet og til din egen tanke- og skriveproces.

Omfang af din artikel: tre-fire normalsider á 2400 enheder (antal anslag inklusive mellemrum)

Materiale

Downloads

Baggrundsartikel om kunst i det offentlige rum:

Opgaveformuleringer

Eksempel på reflekterende artikel / essay:

Freedom of Speech is not Freedom of Reach

November 25th, 2019 § 0 comments § permalink

Skriftlig opgave STX Engelsk A
Af Morten og Mette Mølgaard Pedersen

21. november 2019 modtog den britiske komiker Sacha Baron Cohen en pris for International Leadership fra den amerikanske organisation Anti-Defamation League. Skuespilleren – som mest er kendt fra sine kontroversielle satiriske roller, som Ali G, Bruno og Borat Sagdiyev – benyttede lejligheden til at rette et skarpt angreb på Tech-giganterne Twitter, Google, YouTube og Facebook for at have skabt verdens største propaganda-apparat og deres manglende indsats overfor spredning af hate-speech og misinformation.

Cohens tale indholder mange interessante pointer og retoriske greb, som gør den velvalgt til at bruge i engelskundervisningen og ikke mindst træning af de nye skriftlige opgavetyper med integreret grammatisk og stilistisk analyse.

Grammatik og Non-Fiction Analyse

Opgavesættet består af et non-fiction essay med udgangspunkt Sacha Baron Cohens tale og et videoklip af Facebook-direktøren Mark Zuckerbergs tale på Georgetown University i oktober 2019.

Plus et Analytical Essay om Eugenia Colliers novelle “Sweet Potato Pie” (1972) med tilhørende grammatiske opgaver og en lytteøvelse med identifikation af semantiske felter.

Anvendt materiale:

Kære underviser

Denne skriftlige opgave tager udgangspunkt i opgavetyper og elementer fra de to nye prøvesæt til Engelsk A som er udgivet af undervisningsministeriet i forbindelse med gymnasiereformen 2017.

Vær opmærksom på at de valgte tekster er en smule til den lange side. Derfor vil jeg anbefale at dele opgavesættet op og bruge det til træning af del-elementer – evt. kan det være en god idé at lade eleverne aflevere en dispositionsopgave i grupper, inden de kaster sig over de egentlige essays.

Downloads

WORD-format

PDF-format

Wayward Audio // April 2017 Board Update

April 2nd, 2017 § 0 comments § permalink

April 2017 Board

Update: Wayward Audio Endeavours Kaonashi Spirit Drive 

Signalkæde

Guitar > Wayward Audio Endeavours Boost (18v) > Bright Onion Pedals 2 Channel Looper In >

  • Loop #1: (Dirt) Wayward Audio WAE Fuzz (Trombetta Bone Machine klon – high gain fuzz) > Wayward Audio Klon(e) – low/medium gain overdrive) > Wayward Audio Endeavours Kaonashi Spirit Drive  (Vemuram Jan Ray Klon – low gain overdrive)
  • Loop #2: (Modulation) Electro-Harmonix Small Stone Phaser > Wayward Audio Swamp Thang (Diaz Tremodillo Klon)

Bright Onion Pedals 2 Channel Looper Out > DOD Graphic Equalizer > Ernie Ball VP Jr (Tuner Out: TC Electronics Polytune2 Mini) > Wayward Audio Twin Split >

  • Channel 1: > TC Electronic Ditto X2 > Amp I: Orange Tiny Terror
  • Channel 2: > Infanem Small Echo Array > TC Electronic Alter Ego Delay > Mad Professor Silver Spring Reverb > TC Electronic Ditto X2 > Amp II: Roland BC30

Andet

Selve boardet er en Pedaltrain II og strømmen leveres af en T-Rex Fuel Tank + Wayward Audio Endeavours Voltage Doppler.