Dansk, Litteratur, Undervisning

SKÅÅL! Frokost og traditionsdiskurser

Er der noget mere dansk end et frokostbord med æg, snaps og karrysalat til den marinerede sild? I Johannes V. Jensens Digte 1906 danner frokosten ramme om et markant traditionsbrud og indvarsler modernismen i dansk litteratur og kunst. Hos Dansk Folkeparti er frokosten derimod en vigtig brik i konstruktionen af danskhed og italesættes i deres politiske fortælling som en tradition rigtige danskere naturligvis tager del i.

I denne artikel deler jeg forløbet “SKÅÅL: Frokoster og traditionsdiskurser i dansk kunst og litteratur”.

Rose Eken: “Frokost” (Glaseret ler, 2015)

Forløbet er tænkt som optakt til værklæsning af samtidsromanen Frank vender hjem (2019) af Kristian Bang Foss, men det kan ligeså oplagt bruges alene, som SRP-emne eller i fagligt samspil med f.eks. samfundsfag og billedkunst.

Frokosten som vendepunkt hos Kristian Bang Foss

Netop frokostbordet kan være et minefelt af regler: nogle uskrevne – andre formuleret med sylespids bevidsthed om, hvad der er god og absolut ikke god opførsel i Emma Gads korrekthedsbibel Takt og Tone (1918). Bogen rummer f.eks. denne liste med 48 (!) ting man – ifølge Gad – aldrig må gøre ved bordet.

Kristian Bang Foss’ roman Frank vender hjem (2019) indlejrer den traditionsrige kulturbegivenhed i fortællingen om et dansk klassesamfund “hvor nogle går til bunds, mens andre flyder ovenpå som korkpropper”.

Familiefrokosten til “Sankthans i Skagen” er et afgørende vendepunkt i romanen og den alvidende fortæller benytter lejligheden til at dissekere både fænomenet ‘dansk hygge’ og en rigelig mængde skeletter i skabet hos den rige Holmberg-familie. Litteratursidens analyse af romanen lægger stor vægt på betydningen af frokostscenen og trækker forbindelser til både moderne politiske diskurser, det moderne gennembrud og skagensmalerne:  

“Ingelise elsker “det danske frokostbord med alle dets traditioner” (146) og insisterer på, at hun alene anretter maden og dækker op med sit dyrebare Flora Danica-stel. Champagnesocialisten André er vred og psykisk nedbrudt, efter en levertransplantation har givet ham et organ fra en afdød politiker fra Dansk Folkeparti og har permanent dårlig samvittighed over at leve på en formue tjent ved lyssky forretninger under anden verdenskrig. Ingelises storebror Bent hader sin venstreorienterede svoger og piller med sadistisk skadefryd sårskorpen af enhver rift. Bent er dog i midtvejskrise og har i et anfald af selvhad hentet familiens sorte får Ejnar, den Asperger-agtige kunstnertype, som deltager i familiesammenkomsten for første gang i flere år. Alt i mens går diverse ægtefæller i cirkler om sig selv, børnebørn larmer i en medbragt trampolin og Bents konsulentsøn Victor spiller “demonstrativt frisk og lykkelig” (145) i poloskjorte og “meget stort armbåndsur” (144).”

Mad og modernisme – Johannes V. Jensen og Fynsmalerne

Med de ikoniske digte “Interferens” og “Paa Memphis Station” står Johannes V. Jensens Digte 1906 centralt placeret, som den første modernistiske digtsamling i dansk litteraturhistorie. Alligevel vælger litteraturprofessor Anne Marie Mai “Ved frokosten” til listen over de 10 bedste danske digte, måske fordi “de fire blomstrende stykker” med øl og snaps bringer digterjeget i direkte kontakt med verdensaltet? “Livet og solsystemet gaar glimrende”. “Skaal!”

Johannes V Jensens digt kommer via intertekstuelle referencer på besøg i et utal af værker fra eftertidens danske kunst og litteraturhistorie – mest kendt er nok fynsmaleren Fritz Sybergs stilleben “Ved frokosten”. Digtet og Jensen sætter helt nye normer for hvad man kan tale om i et digt.

Du kan lytte til digtet nedenfor og læse mere om Digte 1906 i artiklen “Først spiser jeg et med æg og sild…” fra Berlingske Tidende 18. september 2006.

Frokosten lægger også op til et bredere perspektiv om identitet og madkultur generelt. Her vil det være oplagt af inddrage materiale fra kunstmuseet Trapholts udstilling EAT ME fra 2015.

Fritz Syberg: “Ved frokosten” (Maleri, 1906)
Johannes V. Jensen: “Ved frokosten” (Digt, 1906)

Konstruktionen af hygge

Det er svært at forestille sig midsommer i Skagen uden at se P.S. Krøyers ikoniske malerier ‘Sct. Hansblus på Skagen’ (1904) og ‘Hip Hip Hurra!’ (1888) for sit indre blik. Skagensmalerne står centralt i dansk kultur og har med tiden bevæget sig fra revolutionære outsidere til indbegrebet af borgerlig smag.

P.S. Krøyer “Hip Hip Hurra! Kunstnerfest på Skagen” (Maleri, 1888)

Som i Frank vender hjem dækker Krøyers penselstrøg og Skagens sagnomspundne lys dog over en langt mere kompleks og stærkt redigeret virkelighed. Hip Hip Hurra! – øjebliksbilledet fra frokosten i den gamle have ved Brøndums Hotel – er en nøje gennemtænkt konstruktion af den lykkelige kunstnerkoloni, som Krøyer arbejdede på gennem flere år med psykiske sammenbrud og ganske få af personerne på billedet var faktisk tilstede samtidig. “Sct. Hansblus på Skagen” afbilleder for første gang lokale skavboer sammen med kunstnerne og inkluderer et portræt af Krøyers kone Marie arm i arm med sin svenske elsker Hugo Alfvén.

Venskab, familieidyl og social samhørighed er mindre et reelt og mere – hvad sociologen Benedict Andersson kalder – et forestillet fællesskab bygget på fordomme og forventninger. Læs mere om skagensmalerne og iscenesættelse i Eva Pohls artikel “Drachmann, Krøyer, skønhed, smerte”.

Krøyers konstruktion af hyggen kan også spores i et andet frokostbillede.

Maleriet fra 1883 fanger en situation, hvor Krøyer sidder til bords med sin kone Marie og forfatteren Otto Benzon. Scenen er lys, livlig og hyggelig, men der er noget i Krøyers afbildning af Maries blik, der antyder en fascination og tiltrækning, der måske peger i en mere tvetydig retning?

P.S. Krøyer: “Ved forkosten sammen med Otto Benzon og Marie Krøyer” (Maleri, 1883)

Gris på gaflen

Hvor kunsten og litteraturen udfordrer provokerer den politiske diskurs på andre måder. Dansk folkepartis kampagne “Vi holder af Danmark” er et eksempel på politisk brug af “det danske forkostbord med alle dets traditioner”, som er oplagt til diskursanalyse.

Du kan se hele kampagnen på partiets hjemmeside i linket ovenfor, men jeg vil lige gøre opmærksom på dette citat vedrørende Juleplakaten:

“Vi fulgte ved juletid kampagnen op med en tegning af alle fire, der sidder ved et traditionelt julefrokostbord – komplet med rødternet dug, snaps og lignende. Det var der ikke meget politik i, og kampagnen var da også alene ment som et ønske om en glædelig jul til beskueren. DF lavede for år tilbage en fotograferet julekampagne med den daværende ledelse, dengang var det glögg og æbleskiver, der var omdrejningspunktet.”

Jeg tænker det vil være relevant at diskutere kommunikationssituationens betydning for opfattelsen af indholdet?

Dansk Folkeparti: “Vi holder af Danmark” (Kampagneplakat, 2018)
Tweet fra Venstre politiker Torsten Schack 8. December 2018.

Published by Morten Mølgaard

cand.mag i engelsk og dansk, litteraturnørd og formidler.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *