End of the F…ing World

December 10th, 2019 § 0 comments

Helt ærligt synes jeg det er temmelig intimiderende at arbejde med moderne TV-serier i klasserummet. De fleste store serier – Game of Thrones, Breaking Bad, Mad Men, Dexter, Watchmen, Stranger Things – er lange, meget lange. Med uendelige plottråde og komplekse karakterbuer, der udvikler sig over hele sæsoner. Så hvordan griber man det an?

Well, en måde er selvfølgelig at bruge enkelte afsnit i tematiske forløb. Antologien Angles anvender f.eks. Mad Men – episoden “The Marriage of Figaro” i sit emne om Suburbia og jeg har selv inkluderet pilotafsnittet fra Weeds i samme tema. Stranger things er perfekt til horror; Thirteen Reasons Why til teenage angst – og der er ingen grund til at komme ind på mængden af interessante seriemordere vel?

En anden vej ind i serieland er at kaste sig over Channel 4’s geniale mikrofortælling: The End of the F***ing World. Historien om de unge outsidere Alyssa og James’ roadtrip gennem et kuldslået, dystopisk England er baseret på en grafisk roman af Charles Forsman. Både serie og bog har med god grund fået kultstatus.

I’m pretty sure I’m a psycopath

The End of the F***ing World er en visuelt stimulerende sort komedie med intelligent plot og alternativ fortælleteknik. Med 8 episoder af ca. 20 minutters længde er serien nærmest skræddersyet til undervisning.

Hver episode er kort nok til at se og behandle meningsfyldt på én lektion og man kan fint lade eleverne se afsnit hjemme uden at arbejdsbelastningen bliver overvældende. Derudover ligger plot og karakterudvikling i TV-adaptationen så tæt op ad Forsmans oprindelige værk, at man uden videre kan supplere med tegneserien og lade uddrag fra den træde i stedet for enkelte episoder.

Ikke mindst er de to hovedkarakterer James og Alyssa super-interessante typer og historien er så velfortalt, at den nærmest suger publikum til sig. Tjek f.eks. beskrivelsen af første afsnit: “Den 17-årige James er blevet træt af at slå dyr ihjel og har travlt med at planlægge sit første rigtige mord, dan den nye pige Alyssa overrumpler ham på skolen.” Jeg er hooked:-)

Denne lille promo-video fra Charles Forsmans YouTube-kanal og siden nedenfor giver en ret god fornemmelse for tegneseriens univers, tone og grafiske stil.

Analyseopgave: Giv en karakteristik af James ud fra denne éne side i tegneserien.

Minimalisme og Millenials

En af de ting The End of the F***ing World gør virkelig godt er at fange essensen af tegneseriens grafiske stil og bringe den med over i et nyt medie.

Formans grafiske fortælling har et minimalistisk udtryk med sorthvide tegninger og en simpel streg. I TV-versionen er denne stil videreført i scenografien, hvor huse og interiører virke tomme og forladte. James bor f.eks. med sin far i en menneskefjendsk bauhaus-konstruktion af et hus. Lokationerne står øde hen og der er ofte en mærkbar afstand mellem personer og ting.

Det sted minimalismen virker stærkest er dog i karaktererne. Alex Lawther (James) og Jessica Barden (Alyssa) spiller ofte med ekstremt små virkemidler, mens stilhed og akavede kropsbevægelser ofte taler højere end de gør.

Minimalisme i End of the F***ing World. James og Alyssa holder i hånd på en kuldslået, tom lokation. De er sammen, men kigger hver sin vej og bakken med chips, som de deler, danner spidsen i en omvendt trekantskomposition, der signalerer uro.

Musik, dialog, og fortælleteknik i End of the Fucking World er også super-interessant og fungerer meget direkte til at iscenesætte og karakterisere hovedpersonerne. I tegneserien løber en form for indre monolog i tekstbokse parallelt med handlingsforløbet og dialogen. Denne indre monolog er taget med over i TV-serien, hvor en voice over giver adgang til James og Alyssas tanker, der næsten altid er i direkte modstrid med deres ord og handlinger.

Musikken bruges nogle gange som et tredje narrativt element, som ironisk kommenterer, kontrasterer eller understøtter karakterernes følelser og handlinger. James og Alyssa er begge usikre millenials. Outsidere, der finder et mærkeligt sort spejl i hinanden.

Grafiske og filmiske virkemidler

Selvom de to medier er vidt forskellige er et vist overlap mellem termiologien til analyse af film og grafiske fortællinger.

Hvis du mangler materiale til tegneserier er der flere gode grundbøger på markedet. Jeg vil klart anbefale at få fat Mimi Olsen og Hans-Christian Christiansens Grafiske Romaner; Bo Høpfner og Clausens og Jesper Kaalunds Getting Graphic og Scott McClouds klassiker Understanding Comics.

I min optik er End of the F***ing World oplagt til at træne ikke bare film- og medieanalyse generelt, men også til at forfølge begreber og metoder der kan anvendes til analyse af litterære værker: f.eks. karakterudvikling, plotstruktur, handlingstråde og fortælleteknik, synsvinkel, motiver og tematik.

Enjoy:-)

Tagged , , , , , ,

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *